Peter Hummelgaard (S) præsenterede fredag regeringens forslag til finanslov og fast, at "dansk økonomi er i topform, men finansministeren påpegede også, at ”det er et finanslovsforslag med hårde prioriteringer". Foto: Marie Hald.
- Det er et finanslovsforslag med "hårde prioriteringer", fordi den nuværende sikkerhedspolitiske situation "nødvendiggør", at der skal bruges flere penge på sikkerhed.
Sådan lød det fra finansminister Peter Hummelgaard (S), da han sammen med 3 andre ministre fredag morgen præsentererede regeringens finanslovsforslag i Finansministeriet.
Forslaget har fået navnet "Et stærkere forsvar af Danmark - et styrket Danmark at forsvare". Regeringen ønsker blandt andet at afsætte nok penge til forsvaret, så der i 2030 bruges 3,5 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifterne. Samtidig afsættes 1,5 procent til samfundssikkerhed og beredskab.
I HK Stat glæder formand Heidi Juhl Pedersen sig over at regeringen prioriterer en række områder, hvor arbejdspresset er stort, og nye vigtige opgaver presser sig på.
- Vi ser et stort løft i politiet, hvor der jo desværre er meget stort pres på sikkerhed og nye former for kriminalitet. Her er der nye penge til at styrke Danmarks sikkerhed og en række vigtige indsatser som fx flere civile til sagsbehandling, forebyggelse og efterforskning. Det er meget positivt, ligesom det er rigtig godt, at vi får løftet totalberedskabet, paskontrollen og erstatningsnævnet, siger Heidi Juhl Pedersen.
Regeringen fortsætter spareplanerne med det såkaldte ”arbejdsprogram” og lægger samtidig op til nye besparelser fra 2028. HK Statformanden er derfor også bekymret for besparelser, hvor det er meget svært at se opgavebortfaldet.
- Desværre har vi indtil videre set, at det har været meget svært at pege på de opgaver, som ikke længere skal løses for eksempel i skatteforvaltningen. Nu lægger regeringen op til nye besparelser, og vi må derfor opfordre til, at politikerne tager stilling til, hvad er det for nogle opgaver, der ikke længere skal løses?
- Det gælder også for de nye bekymrende spareplaner på uddannelsesområdet, hvor vi meget klart må opfordre til, at ledelserne har fokus på at sætte de rette kompetencer til at løse de rette opgaver.
AI-kræver investeringer
HK Stats chef for politik og analyse, Thomas Lynge Madsen, peger på, at regeringens store fokus på kunstig intelligens endnu ikke har medført reelle besparelsespotentialer.
- Regeringen og mange andre aktører har store ambitioner for AI i staten. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det vil kræve massive investeringer i såvel teknologi som kompetenceudvikling at sikre danskernes retssikkerhed i en mere ai-drevet offentlig sektor, siger han.
- Og så er det væsentligt, at vi i Danmark har en meget effektiv offentlig sektor, som i forvejen bruger markant færre ressourcer på administration, end de veldrevne og konkurrencedygtige private virksomheder, som har mindst 39 procent flere administrative medarbejdere end det offentlige, påpeger han.
Det rummer regeringens forslag til finanslov blandt andet
- Ramme til udfoldelse af totalberedskab på ikke mindre end 1,0 mia. kr. årligt i 2027-2030.
- Kapacitetsudvidelse af grænsekontrollen i Københavns Lufthavn med ca. 100 mio. kr. i 2027.
- Styrket indsats mod økonomisk og personfarlig kriminalitet med 65 mio. kr. i 2027 til at styrke politiet med civile kompetencer til sagsbehandling og kapacitet til forebyggelse og efterforskning.
- Sikkerhedspakke politiets og Politiets Efterretningstjenestes sikkerhedsindsats med 783,4 mio. kr. årligt i 2027-2030.
- Styrkelse af Erstatningsnævnet med 25 mio. kr. i 2027.
- Administrationsbesparelser: Viderefører det statslige arbejdsprogram. Yderligere administrationsbesparelser på ministerområderne med 0,5 mia. kr. i 2030 – begrundet i AI.
- Administrationsbesparelser på selvejende uddannelsesinstitutioner på uddannelsesadministrationen og i den generelle administration på de selvejende uddannelsesinstitutioner på Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets område.
- Besparelsen skal ses i tillæg til den forudsatte besparelse i forskningsadministration i det statslige arbejdsprogram, som omprioriteres til selve forskningen inden for sektoren. Frigørelsen af administrationsbesparelserne på selvejende uddannelsesinstitutioner bidrager med finansiering svarende til ca. 170 mio. kr. i 2028 stigende til 500 mio. kr. i 2030.