Nyhed
Kvindernes sidste arbejdsdag: En mærkedag, jeg gerne så forsvinde
Jeg har faktisk en god nyhed på Kvindernes sidste arbejdsdag i år, for dagen falder fem dage senere end sidste år. Det betyder, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre.
Det tjener kvinder i gennemsnit mindre i timen end mænd på det danske arbejdsmarked. Det svarer til, at kvinder kunne holde fri fra den 17. november og resten af året - eller 31 arbejdsdage - hvis de fik samme gennemsnitlige timeløn som mænd.
Så selvom årets tal er et skridt i den rigtige retning, er det svært at få armene helt op over hovedet. For lønforskellen er stadig markant, og den har stort set stået stille siden 2020.
Jeg ved godt, at der er mange forklaringer på lønforskellen, men det ændrer ikke på, at vi skal blive bedre til at skabe åbenhed om løn og sikre, at forskelle kan forklares og begrundes.
Derfor ser jeg også frem til, at EU's løngennemsigtighedsdirektiv snart bliver en del af dansk lovgivning. Det skal gøre det lettere for medarbejdere at få indsigt i lønforholdene på deres arbejdsplads og opdage eventuelle forskelle mellem mænds og kvinders løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, for det er svært at gøre op med urimelige lønforskelle, hvis vi ikke har mulighed for at få øje på dem.
Vi skal insistere på, at løn skal kunne forklares, forskelle skal kunne begrundes, og at alle skal have mulighed for at forhandle på et oplyst grundlag.
De nye regler løser ikke problemet alene. Det kræver fortsat ansvar fra arbejdsgiverne, stærke tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der tør stille spørgsmål til deres løn.
Kvindernes sidste arbejdsdag er ikke en mærkedag, vi har lyst til at fejre. Den minder os om, at vi stadig har et stykke vej.