Hvordan fik du dit nye job som studievejleder?

Jeg var ansat i studieadministrationen på bioanalytikeruddannelsen, hvor der var en uddannelseschef, der var modig nok til ikke at se på faggrænser. Hun sagde: »Hvem kan noget med studievejledning?«

Jeg fortalte, at jeg havde diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning.
Hun sagde: »Så bliver du studievejleder!«  Jeg fik en kombinationsstilling, hvor jeg arbejdede med vejledning og studieadministration indtil 2014, hvor UCL fik ny organisering, og studieadministrationen blev centraliseret. Jeg blev spurgt, om jeg ville være teamkoordinator i studieadministrationen, og det sagde jeg ja til. Det var rent administrativt arbejde og uformel ledelse. Jeg savnede vejlederarbejdet. For et halvt år siden blev det besluttet også at centralisere studievejledningen, og der blev slået otte stillinger op internt. Jeg besluttede at slå til. Var igennem en større ansættelsesrunde med et otte mand stort ansættelsesudvalg og fik en af de fire fuldtidsstillinger. Nogle af vejlederne arbejder som undervisere ved siden af. Jeg er den eneste HK’er i vejlederteamet, de andre er akademikere eller professionsbachelorer med videreuddannelse og undervisningserfaring. Der er ingen tvivl om, at min diplomuddannelse i vejledning var 100 procent afgørende for, at jeg fik stillingen. Det er et krav, at man skal have den for at udøve vejledning. Det er en kæmpechance, jeg har fået – og kæmpehårdt. Jeg har fem års erfaring som vejleder, men jeg skal sætte mig ind i lærer- og pædagoguddannelserne. Det første halve år bliver udfordrende og slidsomt. Men jeg er superglad og stolt over, at jeg har fået jobbet. Det kræver ekstra hår på brystet at springe ud af sin faggruppe og ind på en anden faggruppes hjemmebane.  

Hvad går dit job ud på? 

Jeg hjælper de studerende med at afdække studietvivl, når de spekulerer på, om de har valgt forkert. Jeg har samtaler med studerende i mistrivsel. Og jeg hjælper de studerende med at lægge en studieplan, når de har været syge eller på barsel eller orlov. Jeg er med på uddannelsesmesser og ved åbent hus, og jeg arrangerer studiepraktik for potentielle studerende. Jeg underviser også i studieteknik og giver karrierevejledning.  

Hvordan er en god arbejdsdag for dig? 

Når jeg har haft gode samtaler med studerende, og de siger eller mailer: »Hvor var det godt, at du var her Lenda. Du reddede mig.« Det føles godt. Jeg kan mærke, at jeg har en meget direkte indflydelse på de studerendes studieliv. Jeg kan hjælpe dem med at reflektere og få uddannelse og privatliv til at gå op i en højere enhed. Nogle af de studerende lærer jeg godt at kende. Nogle er ensomme og mangler gode voksne i deres liv. Det er også en god dag, når jeg har grinet meget med mine kolleger. På godt og ondt investerer jeg meget i arbejdet. Når det går godt, giver det stor glæde, og jeg elsker at gå på arbejde. Når jeg investerer for meget, sker det modsatte. Det oplevede jeg i 2012, hvor jeg måtte stemple ud et par måneder. Der havde været stor udskiftning blandt personalet og i ledelsen. Jeg var den eneste medarbejder, der havde været med siden begyndelsen, så alt for meget hang på mine skuldre. Jeg kom ud over kanten og blev sygemeldt med stress. Det er bagsiden af høj dedikation.

Hvordan er en hård dag? 

Jeg bliver træt, hvis jeg ikke føler, at jeg kan levere varen. Jeg kommer fra en stilling, hvor andre kunne spørge mig om mange ting, og jeg kunne hjælpe. I min nye stilling er der meget, jeg ikke umiddelbart kan svare på. Der er meget stof, jeg skal sætte mig ind i. Det bruger jeg mange kræfter på. Udvikling er nogle gange udmattende.  

Hvorfor uddanner du dig? 

En tidligere leder sagde til mig: »Du skal da ikke bare være HK’er og sidde på kontor.« Jeg bryder mig ikke om det ordvalg. Jeg ser ikke mig selv som ’bare’ HK’er. Og det er ikke drivet for mig at blive ’mere’ end HK’er. Jeg uddanner mig for at blive dygtigere til mit arbejde. Det er godt at få sat teori på det, man foretager sig i dagligdagen. Som typisk praktiker er det spændende og givende at snakke teoretisk, fordi man bliver udfordret. Jeg har senest taget organisationspsykologi på Metropol. Det er et frirum at tage toget til København og være i skole en hel dag. Jeg kan skrive opgave om, hvad jeg vil, jeg udvikler mig fagligt og personligt – og jeg får nye kontakter og netværk. Jeg går overhovedet ikke op i fagkampe. Men vi HK’ere må gerne stikke næsen frem. Vi kan godt! Og det er okay at vise andre faggrupper det. Det er SÅ meget okay at indtage nye pladser eller opgaver. Det er ikke det samme som, at jeg bevæger mig væk fra min grundfaglighed.  

Hvorfor skal man videreuddanne sig? 

Uddannelse er både need og nice to have. De gamle sekretærroller er sjældne efterhånden. Vores opgaver bliver mere komplekse. Hvis ikke vi holder på vores opgaver, glider de lynhurtigt til andre faggrupper. Vi kan selv påvirke det ved at videreuddanne os. At være HK’er er ikke en blindgyde. Det er vigtigt, at vi husker at rumme både de kolleger, der ikke har mod på eller lyst til videreuddannelse, og dem, der gerne vil det. Man kan komme til at tænke, at hvis jeg er væk, så må en anden passe biksen, og det er jo rigtigt. Men jeg oplever, at jeg giver noget tilbage til fællesskabet med de kompetencer, jeg er kommet tilbage med. Den, der har været på uddannelse, påtager sig ind imellem opgaver, som ingen andre har lyst til at påtage sig. At holde oplæg på et møde, være koordinator eller tage teten i et projekt fx. Det er vigtigt at bakke kolleger op, der gerne vil videreuddanne sig, og det er vi rigtig gode til i UCL. Det er sundt for vores faggruppe.