FN anerkender hverdagsaktivismen - alle kan gøre noget!

I FN’s seneste klimarapport fra 2023 bliver hverdagsaktivismen fremhævet som både vigtig og værdifuld, hvis vi skal desarmere Klimabomben.

FN understreger, at vi alle kan og skal gøre noget – både privat og professionelt – for at bidrage til CO2-reduktioner og mere klimavenlig adfærd. Få inspiration til en række konkrete tiltag, som du selv eller sammen med dine kolleger kan gøre allerede i dag, for at bidrage til en mere bæredygtig arbejdsdag. Eller send en liste med forslag til din leder, og opfordr dem til handling.


tiltag du selv kan gøre

  • Sluk for dine skærme, arbejdslamper og lyset på kontoret, når du går til frokost, møde eller pause, og inden du går hjem.

  • Hold online-møder når det er muligt, i stedet for fx at køre til kortere møder uden for huset.

  • Slet gamle mails og opsig (unødige) nyhedsmails. Al datatrafik bruger strøm på serveren, som sandsynligvis kommer fra en klimabelastende strømkilde.

  • Gå hen til din kollega, hvis du har et spørgsmål, fremfor at sende en mail. .

  • Behold din computer, (arbejds)telefon, head-set og anden elektronik til det går i stykker. Bed ikke om ny, bare fordi der kommer ny model.

  • Brug mindre papir. Print kun, når det er nødvendigt, og altid på begge sider af papiret. Overvej fx om du kan læse noget på skærmen, eller sende en PDF som modtageren selv kan printe. Og brug gammelt papir til noter.

  • Forsøg at undgå at flyve ifm. dit arbejde. Tag toget eller anden offentlig transport hvis muligt, eller kør flere kolleger sammen.

  • Cykel på arbejde så vidt muligt. Alternativt: Brug samkørsel eller kollektiv trafik.

  • Spis så grønt du kan i kantinen eller på madpakken. Og skal det være kød, så vælg det røde fra. Kylling, kanin og fisk er langt mere bæredygtigt end svin, okse og lam. Minimér også mejeriprodukter.

  • Begræns madspild. Tag ikke for meget på tallerkenen i kantinen, og gem evt. rester til en eftermiddagssnack.

  • Arranger tøj-byttedage eller et loppemarked efter fyraften, så kolleger kan få gavn af det tøj eller de ting, du ikke længere bruger, og du selv kan få nyt uden at belaste klimaet.

Vis mindre
Grønne tiltag du kan sætte i gang sammen med kollegerne:

  • Mind hinanden om at slukke for jeres skærme, arbejdslamper og lyset på kontoret, når I går til frokost, møde eller pause, og inden I går hjem

  • Lav en ordning, hvor den sidste på kontoret slukker for alle skærme, lys osv.

  • Drop individuelle papirkurve med plastposer. Brug kun én stor station med affaldssortering pr. kontor/køkken.

  • Luft ud i kort tid mange gange om dagen i stedet for at lufte ud én gang i lang tid (så slipper der mindre varme ud)
     
  • Skift pæren i samtlige lamper til LED-pærer (sammen med jeres office manager)

  • Prioritér at holde jer ajour med udviklingen på klima- og bæredygtigheds-dagsordenen. Måske kan I gøre det sammen ved fx at gøre det til en fast del af jeres afdelingsmøder at dele jeres nyeste viden eller tips om grøn omstilling

  • Inspirér hinanden ved at dele viden og tips til en grønnere arbejdsdag og hverdag, fx over en fællesfrokost i din afdeling eller på et fyraftensmøde hver anden måned

  • Tal åbent og ofte med hinanden om jeres grønne adfærdsændringer både på arbejdet og privat, så I inspirerer hinanden til selv at prøve nye grønne vaner af

  • Invitér grønne eksperter til at gøre jer klogere og diskutér grøn omstilling med hinanden på en konstruktiv måde med fokus på, hvordan I sammen kan komme tættere på målet. 

Vis mindre
Grønne tiltag du kan opfordre din ledelse til at sætte i gang:
 
  • Drop indenrigsflyvninger ifm. møder og konferencer, og flyv kun, hvis det er strengt nødvendigt

  • Giv medarbejderne mulighed for hjemmearbejdsdage, i det omfang det er muligt og giver mening ift. arbejdet, så I sparer klimaet for transportudledninger

  • Understøt muligheder for samkørsel og opfordr medarbejderne til det ved fx at understrege fordelene, både ift. klimaet og samarbejdet.
     
  • Tilpas jeres interne politik indkøb af elektronik:
    - Undgå at købe/tilbyde at medarbejdere kan få ny computer, telefon, head-set og anden elektronik, før det går i stykker (undtagelse ved fx sikkerhedsopdateringer)
    - Indkøb brugte computere, printere eller elektronik, når det er muligt.
    - Vælg elektronik med en strømbesparende funktion, som slukker automatisk, når de ikke bruges
  • Indkøb genbrugspapir, genbrugsmøbler osv. i størst muligt omfang

  • Indkøb kun kontorartikler, arbejdstøj osv. efter behov, og vælg den mest bæredygtige variant. 

  • Gennemgå jeres leverandører for klima- og miljøvenlighed. Stil krav om bæredygtighed til jeres leverandører, eller vælg en anden hvis ikke de kan leve op til jeres krav.  

  • Skift kaffeleverandør til en natur- og klimavenlig leverandør. 

  • Drop engangsservice og plastik-merchandise til møder og konferencer. 

  • Indfør kødfrie/planterige dage i kantinen. Mange kantiner er allerede 100% vegetariske.  

  • Lad kantinen modtage genanvendelig emballage som fx Tupperware og påfyld rester, som de fx kan tage en 20’er for, så I mindsker madspild og giver medarbejderne mulighed for billig aftensmad. (Sørg for at tage en konstruktiv dialog med Fødevarestyrelsen.) 

  • Energioptimer arbejdspladsen:
    - Skift til en 100% grøn energileverandør. Vælg leverandør med mærkningen ”to grønne blade”, men vær stadig kritisk og bed om dokumentation for strømkilden. 
    - Energioptimér om nødvendigt matriklen gennem energirenovationer.
    - Informér medarbejderne om, at de skal huske at slukke for skærme, arbejdslamper og lyset på kontoret, når de går til frokost, møde eller pause, og inden de går hjem. 
  • Lad den bæredygtighedsansvarlige eller økonomiafdelingen udregne klimareduktioner løbende, og fejr alle reduktioner på møder og fredagsbarer.

  • Affaldssortering for virksomheder er nu en pligt. Husk at gøre det let for medarbejderne at sortere affaldet.

  • Undersøg muligheden for en grøn pensionsordning.

  • Vælg en bank med fokus på bæredygtighed. 

  • Lad bæredygtighed være en officiel værdi, som virksomheden tager ejerskab på, og kommunikér det tydeligt til alle medarbejdere

  • Klimakompensér gennem en troværdig udbyder og sikrede projekter som fx garanteret skovrejsning (helst i Danmark) eller andre projekter med fuld sporbarhed.

  • Bliv certificeret som grøn virksomhed gennem et troværdigt program som fx B Corp. 
     


  •  

    Vis mere