HK Handel Hovedstaden skal lægge en ny strategi for vores arbejdsmiljøarbejde, og der har vi brug for din hjælp.
Derfor vil vi gerne invitere 4 arbejdsmiljørepræsentanter med til Bangladesh, hvor vi kan vende tanker og ideer til at få aktiveret arbejdsmiljøarbejdet i HK Handel Hovedstaden.
Hvorfor så Bangladesh?
Det er fordi, det er her – at vi ved selvsyn kan se, hvad der sker, når man sætter arbejdsmiljø på dagsordenen, og hvor vigtigt arbejdsmiljø er. Der er stadigvæk fabrikker, som har et liv ala den fabrik, der styrtede sammen. Ja, du kan sikkert huske det forfærdelige, der skete i 2013, da en tøjfabrik styrtede sammen. Efterfølgende gik den globale fagbevægelse ind og forsøgte at få aftaler i stand med tøjproducenterne, så der kunne skabes ordentlige arbejdspladser. Det er tildels lykkedes.
Målet er, at vi skal besøge fabrikker, som har tiltrådt den globale aftale og en enkelt fabrik uden aftale og uden arbejdsmiljørepræsentanter. Vi skal møde lokale arbejdsmiljø-repræsentanter, og hvis du kommer med, skal du holde et mindre oplæg om det at være arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads.
Programmet bliver først endelig færdig, lige inden vi skal af sted, da vi skal besøge et land, hvor man tager tingene lidt (meget) anderledes, end det vi kender til. Men vi kan love, at du får en oplevelse udover det sædvanlige.
Vil du med?
Så send mig en mail til mette.hoegh@hk.dk senest den 26. juni 2019 om, hvorfor vi skal vælge dig. Så lover jeg, at du hører fra mig senest den 28. juni 2019, om du er den arbejdsmiljørepræsentant, som skal ind til chefen og bede om fri i november.
Glæder mig til at høre fra dig.
Bedste hilsener
Mette Høgh