Sådan kan du bruge HK i Corona-tiden
Er du blevet opsagt, eller frygter du at blive det pga. Corona-krisen, giver HK dig følgende muligheder for at tage det næste skridt mod dit fremtidige arbejdsliv.
Tilbuddene er valgfri og enkeltstående, så du kan plukke dem ud, som giver mening for dig.

Kom godt videre
Dette informationsmøde henvender sig til dig, der er sagt op og er i en opsigelsesperiode. På mødet vil du blandt andet få viden om mulighederne for beskæftigelse i dit lokalområde og svar på faglige spørgsmål.
Her kan du høre mere om:
✓ Jobsøgning – hvad er mit næste skridt?
✓ Uddannelsesmuligheder – hvad kan jeg få?
✓ Kort om ledighed og dagpenge – hvad betyder det at gå på dagpenge?
Dato: 24. november, 26. januar, 23. februar og 23. marts.

ONLINE HK Jobklub - JOB HUB
HK JOB HUB er en jobklub til dig som er ledig, og som søger hjælp og sparring, med jobsøgning, LinkedIn, videopræsentationer og know-how om arbejdsmarkedet samt meget mere. Vi mødes hver tirsdag fra kl. 10- 11.30 i TEAMS. Grundet COVID-19 situationen bliver jobklubben ikke afholdt fysisk.

Du er mere end velkommen til at melde dig ind i LinkedIn gruppen "HK JOB HUB - Jobklub for HK -medlemmer". Se link: https://www.linkedin.com/groups/8958157/

Vi poster løbende inspiration på LinkedIn til den gode jobsøgning, og vi opfordrer dig til at deltage i debatterne og også gerne selv poste indlæg. Du er meget velkommen til at oprette forbindelse til/connecte med underviserne, hvis du har lyst.

Dato: 17. november, 24. november, 1. december og 8. december.

HK JobBørs
HK JobBørs finder kandidater til arbejdsgivere, der søger HK-medarbejdere.
HK JobBørs har et stort netværk og god kontakt til virksomheder. Det netværk er også dit.
Du kan bruge HK JobBørs, både når du er ledig, opsagt og når du bare gerne vil skifte job.

Kurser i HK
Du kan deltage i en lang række åbne kurser i HK Hovedstaden. Der er både dag- og aftenkurser. Kurserne kan ses i kursus- og arrangementskalenderen på HK.DK, hvorfra du også kan tilmelde dig. Kurserne er gratis. 
HK har ca. 50 forskellige kursustitler bl.a. inden for områderne it, personlig udvikling, kommunikation, økonomi og regnskab. Desuden tilbyder HK jobsøgningskurser, herunder kurser i at bruge LinkedIn.
Datoer for jobsøgningskurser:
✓ Jobsøgningskursus – CV og ansøgning: 18. november, 13. januar, 27. januar, 17. februar og 24. marts.
✓ Jobsøgningskursus – Uopfordrede ansøgninger: 7. december.
✓ Jobsøgningskursus – Jobsamtalen: 27. november.