Forretningsorden

Ud over HK Danmarks love for afdelingerne gælder nedenstående.

1. Der vælges to dirigenter, der som det første skal sikre sig, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet, og som leder generalforsamlingen.

2. Ordet begæres via Eventbuizz.

3. Indlæg kan fremføres, når man tildeles ordet af dirigenten.

4. Afstemning sker via Eventbuizz. Er der flertal/mindretal for forslaget, erklæres det af dirigenten for vedtaget/forkastet.

Ved personvalg skal der stemmes på mindst 1 og højest 1 over halvdelen af de pågældende pladser (skal der eksempelvis vælges 6 bestyrelsesmedlemmer, kan der stemmes på mellem 1 og 4 kandidater).

Stemmeoptælling/-kontrol varetages af det nedsatte stemmeudvalg.

5. Dagsordenens punkter optages til behandling i den rækkefølge, den udsendte dagsorden angiver.  Afvigelser herfra kan kun ske med flertallets samtykke.

6. Dirigenterne leder debatterne og kan indstille såvel debatter og indlæg til afrunding/afslutning under hensyn til relevans, gentagelser og tiden med flertallets samtykke.

7. De indtegnede får ordet i den rækkefølge, de er indtegnet. Dirigenten kan dog give ordet for korte bemærkninger.

8. Hvis dirigentens ledelse af mødet vækker mistillid, kan der stilles forslag om valg af ny dirigent. Dette forslag sættes straks til afstemning.