MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Som en demokratisk organisation er HK it, medie & industri Hovedstaden afhængig af, at aktive medlemmer lader sig vælge til de politiske organer, der styrer organisationen – både i selve afdelingen og i resten af HK-systemet. Da aktive medlemmer pr. definition også er travle medlemmer, er det naturligvis vigtigt at vide, hvad man går ind til.Som en demokratisk organisation er HK it, medie & industri Hovedstaden afhængig af, at aktive medlemmer lader sig vælge til de politiske organer, der styrer organisationen – både i selve afdelingen og i resten af HK-systemet. Da aktive medlemmer pr. definition også er travle medlemmer, er det naturligvis vigtigt at vide, hvad man går ind til. Nedenstående handler derfor om, hvad det konkret betyder for dig, hvis du stiller op til et af generalforsamlingens valg – og du bliver valgt!
I det følgende er poster gennemgået i den rækkefølge, de kommer til afstemning på årets generalforsamling:
• Formand for HK it, medie & industri Hovedstaden
• Bestyrelsesmedlem i HK it, medie & industri Hovedstaden
• Bestyrelsessuppleant i HK it, medie & industri Hovedstaden
• Suppleant til HK Privats sektorbestyrelse
• Bestyrelsesmedlem til overenskomstgrupperne Industri, Grafisk og Service
• Suppleant til overenskomstgrupperne Industri, Grafisk og Service
• Bestyrelsesmedlem i HK Hovedstaden
• Bestyrelsessuppleant i HK Hovedstaden
• Repræsentantskabsmedlem i HK Hovedstaden
• Delegeret til HK Privats ekstraordinære kongres den 2. april 2022
• Suppleant til HK Privats ekstraordinære kongres den 2. april 2022
BESTYRELSESMEDLEM I HK IT, MEDIE & INDUSTRI HOVEDSTADEN
HVAD LAVER DE?
Afdelingsbestyrelsen udgør den politiske ledelse af afdelingen forstået på den måde, at bestyrelsen lægger retningslinjer, prioriteringer og målsætninger for afdelingens virke, mens mere driftsorienterede spørgsmål (omsætning til praksis) overlades til den daglige ledelse af afdelingen (i samarbejde med afdelingens medarbejdere). Der er lagt vægt på de fagpolitiske drøftelser, og informationer er i størst muligt omfang skriftlige. Bestyrelsens medlemmer forventes i et vist omfang også at deltage i aktiviteter, for eksempel i forbindelse med den årlige generalforsamling.
HVOR MANGE ER DE?
Afdelingsbestyrelsen i HK it, medie & industri Hovedstaden består af 12 medlemmer, der alle er valgt for 2 år – halvdelen vælges i lige år og halvdelen vælges i ulige år. Formanden er den eneste fra bestyrelsen, der er i afdelingen til daglig. Derudover har suppleanterne (hvor der skal vælges op til 3) også ret til at deltage i møderne.
HVOR TIT MØDES DE?
Bestyrelsen holder som udgangspunkt 8-10 årlige møder, der typisk ligger i tidsrummet 16.30 - 20 på hverdagsaftener og en årlig konference med overnatning. Disse møder fastlægges for et år ad gangen. Derudover kan der være ekstraordinære møder, kampagner, lønstatistik eller initiativer, hvor bestyrelsesmedlemmerne også forventes at spille en vigtig rolle.
På bestyrelseskonferencen med overnatning er der lejlighed til at dykke lidt dybere ned i de aktuelle fagpolitiske drøftelser, overvejelser eller sager.
PRAKTISK OMKRING MØDERNE
En uge før hvert møde modtager du indkaldelsen til mødet, forskellige typer beretninger og andre relevante mødepapirer. Som medlem af bestyrelsen er du forhåndstilmeldt, hvorfor du forventes at melde afbud, såfremt du ikke kan komme. Du får naturligvis dækket evt. udgifter til transport og/eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.
BESTYRELSESSUPPLEANT I HK IT, MEDIE & INDUSTRI HOVEDSTADEN
Som suppleant i bestyrelsen i HK it, medie & industri Hovedstaden ligner dine opgaver til forveksling bestyrelsesmedlemmets opgaver. Du bliver indkaldt til alle møder, men i modsætning til bestyrelsesmedlemmerne regner vi ikke automatisk med at se dig, hvorfor du ikke skal melde afbud til møderne, men derimod melde dig til.
Når du deltager i møderne, deltager du på lige fod med de ordinære bestyrelsesmedlemmer, men har dog ikke stemmeret. Dette gør også suppleantposten til en rigtig god platform, hvis man gerne vil »snuse« lidt til bestyrelsesarbejdet. Træder et bestyrelsesmedlem ud af bestyrelsen før en generalforsamling, vil førstesuppleanten rykke op som bestyrelsesmedlem.
SUPPLEANT TIL HK PRIVAT SEKTORBESTYRELSE
HVAD LAVER DE?
HK it, medie & industri Hovedstaden har 2 pladser i HK Privats sektorbestyrelse, hvoraf formanden har den ene. Derudover kan flere af afdelingens medlemmer godt have sæde i sektorbestyrelsen via landsforeninger eller branchesektioner.
SEKTORBESTYRELSEN ER ANSVARLIG FOR:
• Indgåelse og fornyelse af overenskomster
• Udtagning af overenskomstkrav
• Nedsættelse af forhandlingsudvalg
• Behandling af sager til faglig voldgift og Arbejdsretten
• Teknologi- og samarbejdsaftaler
• Udmøntning af arbejdsmiljø i sektoren
• Sætte fokus på uddannelsesmuligheder og -behov
• Behandlingen af øvrige spørgsmål såvel nationalt som internationalt
• Fastsættelse af forbundssektorkontingent
• Iværksættelse af faglige og agitatoriske tiltag inden for HK Privat
• Ansættelse af det fornødne antal medarbejdere i HK Privat
• Indsendelse af forslag til forbundskongressen
HVOR MANGE ER DE?
HK Privat ledes af en sektorbestyrelse på 33 personer bestående af:
• Sektorformand
• Sektornæstformand
• 16 bestyrelsesmedlemmer valgt af regionerne
• 14 bestyrelsesmedlemmer valgt af branchesektionerne
• 1 bestyrelsesmedlem valgt af branchesektionernes ungdomsudvalg
HVOR TIT MØDES DE?
Bestyrelsen holder som udgangspunkt 6 årlige heldagsmøder. Disse møder er altid fastlagt et år frem i tiden.
PRAKTISK OMKRING MØDERNE
Som suppleant bliver du kun indkaldt til sektorbestyrelsesmøderne, når et bestyrelsesmedlem melder afbud. Der vil i så fald blive rettet direkte henvendelse til dig i hvert enkelt tilfælde.
Du får naturligvis dækket evt. udgifter til transport og/eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.
BESTYRELSESMEDLEM OG SUPPLEANT TIL OVERENSKOMSTGRUPPERNE INDUSTRI, GRAFISK OG SERVICE
HVAD LAVER DE?
Under HK Privat er der 5 overenskomstgrupper, som dækker områderne Industri, Service, Sundhed, Grafisk samt Organisationer. I IMI skal vi vælge en 1 repræsentant til gruppebestyrelsen i hhv. Service, Industri og Grafisk. Arbejdet i overenskomstgrupperne omhandler indgåelse, fornyelse og administration af de overenskomster, der er knyttet til den enkelte gruppe.
Gruppebestyrelsen arbejder med de udfordringer og muligheder, der ligger i overenskomsterne, både i forbindelse med fornyelse og med arbejdet med at få bragt elementerne i overenskomsterne i spil til fordel for medlemmerne. Det kan være gennem sager og arbejde med tillidsrepræsentanterne.
Det er også oplagt at diskutere organiseringsindsatsen på de respektive overenskomstområder, grunduddannelse og løbende uddannelse af tillidsrepræsentanter, den faglige linje i de forskellige kompetencefonde og iværksættelse af lønaktiviteter.
Hver overenskomstgruppe ledes af en bestyrelse på 9-15 medlemmer.
PRAKTISK OMKRING MØDERNE
Der er 6 ordinære bestyrelsesmøder om året, og der ydes tabt arbejdsfortjeneste.
Suppleanter indkaldes kun, hvis et medlem træder ud af overenskomstgruppen.
BESTYRELSESMEDLEM I HK HOVEDSTADEN
HVAD LAVER DE?
HK Hovedstadens bestyrelse træffer beslutninger og/eller inddrages omkring alle de ting, der går på tværs af de 5 faglige afdelinger. Det er områderne:
• Job & Vejledning
• VKC (HK Hovedstadens Virksomheds- og KompetenceCenter) og JobBørs
• HK Ungdom
• Regnskab
• Reception og HKM
• Personaleforhold og overenskomst
• Ejendommens drift
• HK Hovedstadens kursus- og konferencecenter Klinten
• HK Hovedstadens samlede økonomi
• Særlige initiativer
HVOR MANGE ER DE?
HK Hovedstaden ledes af en bestyrelse på 16 personer bestående af:
• 6 formænd
• 2 valgte medlemmer i hver af de 5 afdelinger, i alt 10
HK it, medie & industri Hovedstaden har dermed, ud over formanden, 2 pladser i HK Hovedstadens bestyrelse.
HVOR TIT MØDES DE?
Bestyrelsen holder som udgangspunkt 4 årlige møder, der typisk afvikles i dagtimerne. Disse møder er altid fastlagt et år frem i tiden.
PRAKTISK OMKRING MØDERNE
Du får naturligvis dækket evt. udgifter til transport og/eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.
REPRÆSENTANTSKABSMEDLEM I HK HOVEDSTADEN
Repræsentantskabet er sammensat af medlemmer af de 5 afdelinger og leder HK Hovedstaden. Det mødes 2 gange om året og fastlægger driften af foreningen HK Hovedstaden.
HK it, medie & industri Hovedstaden har, ud over afdelingsbestyrelsen, 20 pladser i repræsentantskabet.
PRAKTISK OMKRING MØDERNE
Du får naturligvis dækket evt. udgifter til transport og/eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med repræsentantskabsarbejdet.
REPRÆSENTANTSKABSSUPPLEANT I HK HOVEDSTADEN
PRAKTISK OMKRING MØDERNE
Som suppleant bliver du kun indkaldt til repræsentantskabsmøderne, når et repræsentantskabsmedlem melder afbud. Der vil i så fald blive rettet direkte henvendelse til dig i hvert enkelt tilfælde.
Du får naturligvis dækket evt. udgifter til transport og/eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med repræsentantskabsarbejdet.
KONGRESDELEGERET TIL HK PRIVATS EKSTRAORDINÆRE KONGRES
(2. april 2022 i Nyborg)
HK it, medie & industri Hovedstaden har 34 delegerede til kongressen.
Program for den ekstraordinære kongres:
Kl. 10.00 Dørene åbnes, og der serveres en let morgenbuffet
Kl. 10.30 Valg af
• dirigenter
• referenter
• stemmeudvalg
Kl. 10.50 Vedtagelse af forretningsorden
Kl. 11.15 Ændringer af § 18 i HK Privats love vedrørende udpegning af ungdomsrepræsentanter til sektorbestyrelsen
Kl. 11.30 Valg af næstformand
Kl. 12.00 Forventet afslutning med frokost
I umiddelbar forlængelse af kongressen afholder sektorens fem overenskomstgrupper deres første ordinære landsmøder med start kl. 13.00.
Du får naturligvis dækket evt. udgifter til transport i forbindelse med kongressen.
KONGRESSUPPLEANT TIL HK PRIVATS EKSTRAORDNINÆRE KONGRES
(2. april 2022 i Nyborg)
Som suppleant bliver du kun indkaldt til kongressen, hvis en af de ordinære delegerede melder afbud. Der vil i så fald blive rettet direkte henvendelse til dig.
Du får naturligvis dækket evt. udgifter til transport i forbindelse med kongressen.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID