Netværk for tillidsrepræsentanter

HK it, medie & industri Hovedstaden har lige nu disse netværk for tillidsrepræsentanter på tværs af virksomheder. 

TR-netværk for it-medarbejdere

Netværket er et forum, hvor tillidsrepræsentanter fra it-virksomheder deler og udvikle idéer på både organisations- og virksomhedsniveau. Vi bruger også forummet til løbende at opdatere tillidsrepræsentanterne på relevante nyheder om arbejdsmarkedsregler, direktiver, problemstillinger af særlig interesse etc.

Netværket mødes 2-4 gange om året til temaaftener med fokus på aktuelle faglige emner som it-sikkerhed eller persondataforordningen.

 

Kontaktperson hos HK it, medie & industri Hovedstaden: 
Pia Hassel Hansen, faglig konsulent
Tlf. 3030 2259
Send en mail til Pia Hassel Hansen

TR-netværk for laboranter

Laborantnetværket for tillidsrepræsentanter har eksisteret i mange år og er for alle tillidsrepræsentanter, der har laboranter i deres klubber.

Der holdes cirka tre møder om året, og herudover bruger medlemmerne hinanden meget til sparring, udveksling af lokalaftaler m.v. Netværkets kontaktperson indsamler bl.a. lønforhandlingsresultater og har derfor en oversigt over disse sammen med startløn, hvis der er en sådan, samt antal praktikanter og deres løn.

Kontaktperson hos HK it, medie & industri Hovedstaden: 
Rikke Louise Skjoldemose, faglig konsulent
Tlf. 3030 2302
Send en mail til Rikke Louise Skjoldemose

 

Netværk for HK- og TL-tillidsrepræsentanter under Industriens Funktionæroverenskomst

Netværkets medlemmer er tillidsrepræsentanter fra en række store koncerner, der alle er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst. Med denne som referenceramme udfordrer medlemmerne hinanden og deler erfaringer på kryds og tværs.

Netværket er lukket for tilmelding, men eventuelle spørgsmål kan stiles til netværkets kontaktperson.

Facebook-netværk for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Bornholm

Formålet med netværksgruppen er at kunne drøfte problemstillinger og udveksle erfaringer i et lukket rum – både omkring udfordringer og succeser. Netværksgruppen er fortrolig og kun for tillidsvalgte i HK Bornholm. Gruppen administreres af arbejdsmiljøkonsulent Rolf Hansen samt Line og Anne fra afdelingen på Paradisvej.

Kontaktpersoner hos HK Bornholm:
Line Nørvig, faglig konsulent 
Tlf. 3330 2618
Send en mail til Line

Anne Bysted, faglig konsulent
Tlf. 3330 2615
Send en mail til Anne