HK Kommunal Hovedstadens Uddannelseskonference 2021

Afdelingen holdt i midten af april 2021 i samarbejde med Komponent og Københavns Professionshøjskole en konference om uddannelse for tillidsrepræsentanterne. En del af konferencen blev optaget på video, og du kan se nogle af indslagene herunder.

 

"Velkomst og paneldebat" v/afdelingssektorformand Ditte Gottlieb Bredahl m.fl.

Ditte byder velkommen til konferencen og derefter fortsætter klippet i en paneldebat mellem Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Niels Ejersbo vicedirektør på KP og Ditte Gottlieb Bredahl, afdelingssektorformand.

Temaet for paneldebatten er: ”Hvorfor efter- og videreuddannelse” – Kommuner og regioner bruger milliarder på efter- og videreuddannelse, men hvad skal der til for at få endnu flere med, hvad er effekten af uddannelse og hvilke barrierer og muligheder findes for at arbejde med efter- og videreuddannelse.



"Uddannelsesniveauer og Kompetencefonden som din vej til uddannelse" v/faglig konsulent Pia Lund Jeppesen

Pia fortæller om hvordan uddannelsessystemet egentlig er bygget op og hvordan man faktisk kan få økonomisk støtte til at sætte gang i efter- og videreuddannelse af den enkelte, samt anvendelse af kompetenceudviklingsplaner som et vigtigt element i strategisk kompetenceudvikling

 

"Værdien af professionel administration" Oplæg v/ Lektor Helle Mylund Jacobsen

Helle beretter i sit eget oplæg omkring administration om hvilke grundtrin der indgår i en professionel administration og værdien heraf som et bærende fundament for og en nødvendig del af velfærdssamfundet