HK Ungdom Hovedstaden

Vi er på jagt efter fremtidens talenter - Er du et af dem?

Har du lyst til at skabe fællesskaber på dit job eller din uddannelse? Vil du involvere dig i din fagforening, og er du ung og medlem af HK Hovedstaden? Så søg ind på vores gratis talentuddannelse og arbejd målrettet med et projekt gennem hele forløbet.

Vil du skabe forandringer og elsker du at se resultater af dit arbejde?

Vil du udvikle dig personligt, imens du danner nye venskaber og relationer? Så er HK Hovedstadens gratis talentuddannelse noget for dig

Du vil være sammen med en masse andre unge, der lige som dig har blikket rettet mod fremtidensforandringer og fagenes udvikling. Du får oveni tilknyttet en mentor, som støtter dig gennem hele forløbet.

Talentuddannelsen giver en masse personligt, og der bliver skubbet til dine grænser, siger Julie. Hun deltog på talentuddannelsen i 2018.

Vi lover dig, at du både personligt og fagligt vil rykke dig markant. Du skal til gengæld være indstillet på, at talentuddannelsen også vil kræve en indsats af dig. Det bliver sjovt, spændende og udfordrende.

For at komme med på talentuddannelsen, skal du kunne deltage i alle 4 moduler. Foruden de 4 moduler, så vil der være et par aftener, hvor vi mødes i HK Hovedstaden.

 

Hvis du vil vide mere
Tænker du, at fremtidens talent ikke er dig, så er vi uenige. Vi vil overbevise dig om, at du har netop det drive, som talentuddannelsen kræver. Hør mere på et infomøde onsdag den 18. september 2019 kl. 17 - 18, hvor tidligere deltagere fortæller om deres oplevelse af uddannelsen.

Talentuddannelsen har givet mig en drøm om, at jeg i fremtiden faktisk kan være med til at lave projekter på min arbejdsplads, siger Simone. Hun deltog på talentuddannelsen i 2018

Du kommer til at møde andre unge, der ligesom dig er indstillet på at give den en skalle på uddannelsen. Du bliver en del af et fantastisk netværk med plads til sparring og udvikling.

Det jeg har lært mest af, er at lave et struktureret projekt, hvor man virkelig får udrettet noget, siger Ricki. Han deltog på talentuddannelsen i 2018.

Sådan søger du
Der er få pladser på uddannelsen, så ansøg her inden ansøgningsfristen søndag den 29. september 2019. Fortæl i ansøgningen, hvorfor du vil med på talentuddannelsen, forklar også hvem du er, og hvad du tidligere har lavet. Se fremad og fortæl, hvilke ændringer du drømmer om på job eller uddannelse, og giv os gerne et fingerpeg om, hvad du håber, at få ud af talentuddannelsen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Kolby | Tlf. 3330 2136 | anne.kolby@hk.dk.