VI ER PÅ JAGT EFTER FREMTIDENS TALENTER. ER DU ET AF DEM?

Brænder du for at skabe forandring på din arbejdsplads eller dit studie? Så kom med på HK Hovedstadens talentuddannelse 2022!

Hvad er talentuddannelsen?

På HK Hovedstadens talentuddannelse får du mulighed for at kaste dig over et selvvalgt projekt på din arbejdsplads eller dit studie. I løbet af tre weekendmoduler i efteråret ’22 vil du få fyldt værktøjskassen med redskaber, der gør dig i stand til at skabe forandring i din hverdag.

Program

Talentuddannelsen består af tre weekendmoduler, hvor du arbejder med et projekt. I november fremlægger alle deltagere deres projekter. Du behøver ikke at have et projekt klar, inden du melder dig til talentuddannelsen – vi sørger nemlig for at hjælpe dig godt i gang med idéerne på første modul.

 

Modul  Indhold Sted og dato
1 

Fællesskab og relationer - Intro til projekt 
På det første modul bliver du rystet sammen med de andre deltagere på uddannelsen, så alle kan blive trygge. Vi skal snakke om drømme for dit studie/arbejdsliv og kortlægge relationer på dit arbejde/studie. Derudover bliver du introduceret til en række redskaber indenfor projekt management, og du skal i gang med at vælge et projekt, som du vil arbejde med resten af uddannelsen.

Klinten konferencecenter 

30. september - 2.  oktober  
2

Brug dig selv og dine relationer 
Andet modul fokuserer på, hvordan du kan bruge dine relationer i det projekt, du valgte på første modul. Vi skal også kigge på adfærdsdesign, kropssprog, mimik og stemmeføring, og du får tid til at arbejde videre på dit projekt.

HK Hovedstaden

29. oktober 

3

Forhandling og konflikthåndtering
På uddannelsens tredje og sidste undervisningsmodul skal vi beskæftige os med konflikthåndtering og forhandling. Du får tips til, hvad du kan gøre, når du møder modstand, og vi skal arbejde praktisk med forhandling. Om søndagen får du igen mulighed for at arbejde videre med dit projekt, som skal fremlægges senere på måneden.

Klinten konferencecenter 

19.-20. november 

4 Præsentationsaften

Vi afslutter talentuddannelsen med en præsentationsaften, hvor I fremlægger projekterne for hinanden. Vi runder uddannelsen af med en hyggelig middag.

HK Hovedstaden

30. november 
Kl. 16-21

Deltagelse og vores forventninger til dig

Talentuddannelsen er for medlemmer af HK Hovedstaden under 30 år. Det er en forudsætning for deltagelse, at du kan deltage i alle tre moduler samt præsentationsaftenen. Vi forventer, at du deltager aktivt i modulerne, og at du beskæftiger dig med dit projekt imellem hvert modul.

For at deltage skal du sende en motiveret ansøgning, som vil være afgørende for, om du bliver valgt til at deltage i uddannelsen. Du kan lave den skriftligt, eller du kan sende os en videoansøgning. I ansøgningen kan du fx fortælle om, hvad der motiverer dig for at deltage, og hvorfor du synes, at vi skal vælge dig til at deltage.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 21. august 2022 og du vil få svar ugen efter fristen.

Ansøger du med en video, skal du sende den til Ida.Juul.Pedersen@hk.dk.

Ansøger du med en skriftlig motivation, skal du benytte denne formular.

 

Har du spørgsmål til talentuddannelsen, eller ønsker du bare at vide lidt mere, er du velkommen til at kontakte Ida Pedersen | Tlf. 28 92 20 94 | Mail Ida.Juul.Pedersen@hk.dk.