Derfor støtter HK Nordjylland lokale foreninger

Sportsklubber og -foreninger er vigtige omdrejningspunkter for de nordjyske lokalsamfund. Mange bruger meget tid og energi i diverse foreninger, og det er på tværs af demografi. Derudover er der rigtig mange, der yder et stort frivilligt arbejde for fællesskabet, og det vil vi gerne støtte op om.
 
Gode tilbud i aktive, lokale sports- og idrætsforeninger er med til at gøre livet i Nordjylland attraktivt for alle aldre. Som lokal fagforening kan vi med vores sponsorater støtte dem, der støtter fællesskabet og samtidig være med til at sikre aktive lokale samfund i det nordjyske. 


Vi støtter desuden sociale sager, herunder julehjælp, socialt udsatte eller andet under kategorien sociale sager.  

Hvem kan ansøge?

Hvert år uddeler HK Nordjylland sponsorater til lokale sportsklubber- eller foreningers børne- og ungdomshold, og du kan ansøge hele året. 

Sponsoraterne kan gå til blandt andet trøjer, sko og bandereklamer med HK Nordjyllands logo på. Du kan søge om sponsorat, hvis ansøgningen er på vegne af: 

  • Lokal sportsklub eller -forening
  • Klubber som har hjemme i HK Nordjyllands geografiske område
  • Et bestemt hold/gruppe

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit sponsorat går ind under ovennævnte retningslinjer, så tøv ikke med alligevel at udfylde formularen - vi kigger på det.

Hvis din ansøgning bliver godkendt, er en af betingelserne, at du skal sende et billede af det, der er blevet søgt om, når midlerne er blevet bevilliget, så vi kan skrive en historie om sponsoratet på vores sociale medier. Hvis du f.eks. har fået et sponsorat til trøjer, er det disse trøjer, vi gerne vil modtage et billede af. Billede(r) skal sendes til vores Kommunikationskonsulent på christina.haversen@hk.dk.

Udfyld ansøgningsformularen til sponsorater