Der er åbent for nomineringer

Nominér Årets Elev og Årets Elevansvarlig

Bliv medlem

Prisen som Årets Elevansvarlig

Prisen går til en elevansvarlig, der uddanner elever inden for HK's arbejdsområde, og hvis arbejdsplads ligger i HK Østjyllands område. Det er en elevansvarlig, der løfter sine elever, giver dem spændende udfordringer og samtidig skaber et rigtig godt arbejdsmiljø. Fristen for at nominere er den 18. oktober. Prisen til Årets Elevansvarlig 2026 uddeles umiddelbart herefter. 

Blandt alle elever, som nominerer en elevansvarlig, trækker vi lod om et gavekort på 500 kroner.

Prisen som Årets Elev

Har du en elev, der er udover det sædvanlige? En, der gør mere, end det, der forventes? En, der lærer hurtigt? En, der er er en god og hjælpsom kollega? Hvis jeres arbejdsplads ligger i HK Østjyllands område, så nominér vedkommende til Årets Elev 2026. Fristen for at nominere er den 18. oktober, prisen som Årets Elev 2026 uddeles umiddelbart herefter. 

Om priserne

Med priserne ønsker vi at sætte fokus på de mange dygtige elever og elevansvarlige i Østjylland. Det er HK Østjylland, der står bag priserne. Som lokal fagforening har vi en stor interesse i, at der bliver uddannet dygtige elever, og at vi har dygtige elevansvarlige på arbejdspladserne i lokalområdet.

 

Årets dommerpanel består af :

  • Repræsentanter fra erhvervsskolen
  • Repræsentanter fra lokale arbejdspladser
  • Repræsentanter fra HK Østjylland

 

Sådan vurderes indstillingerne:

Årets Elev kåres ud fra, om:

  • Eleven bidrager positivt til fællesskabet
  • Eleven har gennemgået en stor personlig eller faglig udvikling
  • Eleven har udvist særligt talent for faget
  • Eleven udviser et positivt engagement og gå-på-mod


Årets Elevansvarlig kåres ud fra, om:

  • Den elevansvarlige formår at udvikle og udfordre eleven fagligt
  • Den elevansvarlige holder fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Den elevansvarlige prioriterer at give eleven de bedst mulige vilkår for læring


HK Østjylland dækker kommunerne: Aarhus, Randers, Silkeborg, Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø, Norddjurs og Syddjurs.

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til priserne som Årets Elev eller Årets Elevansvarlig, så er du meget velkommen til at kontakte en HK-medarbejder.