KMD

Jeg hedder Henrik Harder Olsen (HXO)

Jeg er arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant for HK Privat på KMD i Aarhus.
Henrik Harder Olsen

Har du spørgsmål til dit arbejdsmiljø, dine arbejdsvilkår eller dine rettigheder på jobbet, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Som tillidsrepræsentant arbejder jeg for, at du og dine kolleger har gode løn- og arbejdsvilkår – både gennem vores overenskomst og de lokale aftaler, vi har indgået med KMD.

HK er den fagforening, der har forhandlet IT-overenskomsten med KMD. Det betyder, at du er sikret en række rettigheder og fordele i din ansættelse.

Overenskomsten giver os blandt andet:

  • fritvalgskonto
  • 11 % arbejdsgiverbetalt pension
  • frihed ved særlige familiemæssige situationer
  • en lang række andre rettigheder og goder


Derudover har vi lokalt forhandlet aftaler med KMD om blandt andet arbejdstid, arbejde på særlige tidspunkter, funktionsløn, vagtordninger, skiftehold og fridage.

De rettigheder og muligheder, vi har på KMD i dag, er skabt gennem et stærkt fællesskab af kolleger, der står sammen i HK.

Jeg håber, du har lyst til at være en del af fællesskabet.

Ring, skriv eller kig forbi mit kontor for at høre nærmere.

Venlig hilsen
Henrik
hxo@kmd.dk
2524 7770

 

 

Fagligt fællesskab

Kodex

Når du arbejder eller uddanner dig inden for IT og melder dig ind i HK, bliver du automatisk medlem af KODEX - dit fags fagforening. Det koster dig ikke ekstra. Til gengæld får du adgang til faglig viden, netværk og efteruddannelse konfigureret til IT-faget.

Læs mere om KODEX

 

Se også artikelserien om:

Koden til flere hænder i IT-faget


Din karriere

Karrierevejledning

Karrieretelefonen
Som medlem af HK kan du få karrierevejledning i alle aspekter af dit arbejdsliv. Vi har fokus på at støtte dig i netop din situation fx. udvikling i dit arbejdsliv, kompetenceudvikling, efteruddannelse og karrieskift. Ring på telefon 3330 4460 på hverdage kl. 13-16.

Læs mere om Karrieretelefonen

 

Karrieresamtale
Book tid til en lokal karrieresamtale med Knud eller Tina i HK Østjylland. Skriv til vejledning_oestjylland@hk.dk, så kontakter de dig og aftaler et tidpunkt.

Træn din lønforhandling med AI

Forhanl løn med din chef - inden du gør det
Med vores nye lønforhandlingsbot kan du let designe en chef, der reagerer ligesom din egen chef, og så kan du træne lønforhandling, før du skal gøre det i virkeligheden. Det betyder, at du ikke bare øver dig. Du træner til den samtale, du faktisk skal til.

Sådan fungerer det: Design din chef ved at svare på nogle spørgsmål, indtast din løn, erfaring og stilling, test og styrk dine argumenter, forhandl med din "chef", få feedback på, hvad der virkede – og hvad du kan gøre skarpere. Og så kan du tage en runde mere, indtil du er klar.

Spar penge

Billige forsikringer

Når du er medlem af HK’s fagforening, kan du få adgang til stærke forsikringer hos Alka – til særligt fordelagtige priser.

Ulykkesforsikring: Sikrer dig og din familie økonomisk, hvis du kommer til skade. Kun 59 kr./md.

Indboforsikring: Dækker dine – og hele husstandens – ting.

Se dine forsikringsfordele