Tilskud til klubber

Arbejdspladsklubber:
Ved afvikling af faglige arrangementer kan der efter ansøgning gives tilskud. Ansøgningen skal fremsendes senest tre måneder efter arrangementet er afholdt. 
 
Arrangementet skal have et overvejende fagrelevant og organiserende indhold. Ansøgningen skal derfor indeholde en kort beskrivelse af, hvori det ”fagrelevante og organiserende” består
 
Der kan bevilges 50 kr. pr. deltager - dog max 5.000 kr. pr. arrangement, der kan refunderes efter bilag på udgifterne. 

 

Branche- og tværgående klubber:
Der ydes et aktivitetstilskud på 10.000 kr.. Såfremt der er flere klubber i HK Sydjylland inden for samme branche (f.eks flere laborantklubber), deler klubberne tilskuddet ligeligt imellem sig. 
 
Herudover ydes der tilskud til aktiviteter efter ansøgning.
Arrangementet skal have et overvejende fagrelevant og organiserende indhold. Ansøgningen skal derfor indeholde en kort beskrivelse af, hvori det ”fagrelevante og organiserende” består
 
Der kan bevilges 50 kr. pr. deltager dog max 5.000 kr. pr. arrangement, der kan refunderes efter bilag på udgifterne. 
 
Samtlige tilskud udbetales efter ansøgning. Ansøgningen skal fremsendes senest tre måneder efter arrangementet er afholdt. 


Generalforsamlinger:
Til afvikling af klubgeneralforsamlinger gives der tilskud med max. 50 kr. pr. deltagende medlem, der kan refunderes efter bilag på udgifterne. Ansøgningen skal fremsendes senest tre måneder efter arrangementet er afholdt. 
 
Efter en generalforsamling i en klub, vil vi bede jer om at sende referat herfra til afdelingen, gerne pr. mail til syd_faglig_adm@hk.dk eller til HK Sydjylland, Jupitervej 1, 6000 Kolding. 
På den måde sikrer vi os blandt andet, at nyvalg/ændringer bliver registreret i vores medlemssystem. Vi sørger endvidere for, at referaterne tilgår de faglige medarbejdere.

 

Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os på syd_bogh@hk.dk 

Husk at inkludere følgende i din ansøgning

- Navn

- E-mail

- Telefonnummer

- Klubbens navn

- Formål

- Mål

- Indhold

- Ansøgt beløb

- Kontonr. hvor beløbet kan overføres til