Uddannelse

Vil du være elev hos Danmarks Domstole?

Få en god og bred uddannelse ved Domstolene.

Som elev ved Danmarks Domstole, får du en god og bred uddannelse. Du kommer igennem alle rettens afdelinger og får derfor et godt kendskab til, hvad der sker i hele retten. 

Vores elever har stor kontakt med rettens brugere og samarbejdspartnere, fx politi, advokater, kommuner m.v. I løbet af uddannelsen får du en omfattende oplæring og ansvar for egne selvstændige arbejdsopgaver.

Uddannelsen varer som hovedregel 2 år, hvor der indgår skoleforløb på en handelsskole og årlige elevseminarer med andre elever fra domstolene. Praktik i udlandet kan også være en mulighed i forløbet.

Som udgangspunkt ansætter vi elever pr. 1. september. Du søger via Domstolenes e-rekrutteringsystem.