Hvad betyder de nye afgørelser for mig?
De nye afgørelser betyder efter HK Handels opfattelse, at deltidsansatte som udgangspunkt skal have samme tillæg som fuldtidsansatte, når de arbejder ud over det timetal, de er ansat til. Det betyder, at du kan have krav på overarbejdsbetaling, selv om du ikke har arbejdet mere end 37 timer.

Dansk Erhverv vil dog gerne have en faglig voldgift til at tage stilling om de nye afgørelser har samme betydning for vores overenskomster.

En voldgiftssag medfører altid en risiko. Det er HK HANDELs opfattelse, at sagen med ganske betydelig sandsynlighed vil få det samme udfald som de to andre afgørelser.

Hvornår er jeg deltidsansat?
Du er deltidsansat, hvis din normale arbejdstid er lavere end arbejdstiden for en fuldtidsansat. På HK HANDELs områder vil det typisk sige, at du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit.

Hvad er merarbejde?
Merarbejde er de timer, du arbejder ud over det timetal, du er ansat til. Tidligere blev sådanne timer ofte betalt med almindelig timeløn, indtil man nåede fuldtidsnormen. De nye afgørelser betyder, at deltidsansatte som udgangspunkt ikke må stilles ringere end fuldtidsansatte, når de arbejder ud over deres aftalte timetal.

Kan jeg have penge til gode?
Ja, det kan du muligvis. Hvis du har været deltidsansat og har arbejdet flere timer end det, der står i din ansættelseskontrakt, kan du have et krav på efterbetaling. Det afgørende er, om du er blevet forskelsbehandlet.

Dansk Erhverv vil dog gerne have en faglig voldgift til at tage stilling om de nye afgørelser har samme betydning for vores overenskomster.

En voldgiftssag medfører altid en risiko. Det er HK HANDELs opfattelse, at sagen med ganske betydelig sandsynlighed vil få det samme udfald som de to andre afgørelser.

Hvis du mener eller er i tvivl om du har et krav, er du velkommen til at kontakte din lokale HK-afdeling på 7011 4545.

Gælder det også, hvis timerne er afspadseret?
Ja, det kan det gøre. Hvis dine ekstra timer kun er blevet afspadseret time for time, kan du stadig have et krav. Det afhænger af, om du har fået den honorering eller afspadsering med tillæg, som du kunne have ret til.

Bemærk dog, at deltidsansatte ikke kan afspadsere merarbejde. Her vil der ofte slet ikke være tale om merarbejde, men en ændring af 16-ugers planene. F.eks. "jeg arbejder ekstra i morgen, men holder så til gengæld fri på fredag om 14 dage". Hvis det er situationen, er der slet ikke et krav.

Hvor mange år kan jeg gå tilbage?
Udgangspunktet er, at lønkrav forældes efter 5 år. Det kan dog ikke fuldstændig udelukkes, at kravet først forældes efter op til 10 år.

Hvad skal I bruge for at vurdere min sag?
Du skal først kontakte din lokale HK-afdeling. Herefter vurderer vi din sag og oplyser dig om, hvilken dokumentation vi har brug for.

Ofte vil vi bede om din ansættelseskontrakt, lønsedler og arbejdstidsplaner.

Kan HK få brug for mere dokumentation?
Ja. Når sagen bliver gennemgået, kan der være behov for yderligere dokumentation eller for at få afklaret konkrete spørgsmål om dine arbejdstider, tillæg eller ansættelsesvilkår. Hvis det bliver nødvendigt, vil HK kontakte dig.

Hvad får afgørelserne af betydning for vores overenskomster?
Overenskomsten kan kun i et meget begrænset omfang ændres under en overenskomstperiode. Dette kan kun ske ved lovliggørelse eller ved en ny urafstemning.
Det er dog forventet, at det bliver et tema ved OK28.

Jeg er gået på pension, men har været deltidsansat. Kan I stadig hjælpe?
Hvis du har været medlem af HK HANDEL og nu er gået på pension, bør du henvende dig i din lokale HK-afdeling, hvor du kan få vurderet, om der er en sag.

Kan jeg vente med at kontakte HK HANDEL indtil voldgiftssagen med Dansk Erhverv er blevet afgjort?
HK HANDEL anbefaler, at du ikke venter, da forældes reglerne vil betyde, at du får et mindre krav. Hertil kommer også, at der vil være sagsbehandlingstid inden dit krav er behandlet og rejst overfor din arbejdsgiver.

En voldgiftssag medfører altid en risiko. Det er dog HK HANDELs opfattelse, at sagen med ganske betydelig sandsynlighed vil få det samme udfald som de to andre afgørelser.

Hvor lang tid går der før der kommer en afgørelse på om det også gælder HK handel?
Det forventes, at vi har en afgørelse inden årets udgang.

Dog bør dog allerede kontakte din lokale afdeling nu, således forældelsen kan blive afbrudt.

Når man sender sine kontrakter ind samt sine lønsedler til vurdering, hvor lang tid vil der så ca. gå før man får et svar om der kan kørers en sag på om man har penge til gode?
Det forventes omkring 2 måneder.

Hvad med os på kontorerne der ikke kan dokumentere overarbejde, andet end det excel ark vi selv udfylder? Det er jo oplagt at bruge dokumentation fra et system til vagtplaner, men det har vi jo ikke
Her må sagen må bevises ud fra ens egne oplysninger, forklaringer fra kollegaer, registreringer osv.

Hvis man har underskrevet en 15 timers kontrakt, men efter 1 års tid internt er sat til 30 timers kontrakt uden at have underskrevet en ny kontrakt. Går man så ud fra 15 timer eller 30 timer?
Hvis du faktisk har aftalt 30 timer, og du også bliver behandlet ud fra denne ugenorm i forhold til søgnehelligdags reduktion og løn under sygdom, vil du formentligt ikke have et krav. Det vil dog blive en konkret vurdering.

Hvis nu man er ansat på 0 plantimer?
Her vil der skulle fortages en konkret vurdering af hvad den faktiske ugentlige arbejdstid er.