De nye overenskomster med Dansk Erhverv, der også gælder for ansatte i Coop, indeholder en række forbedringer for barslende.
Reglerne gælder for børn født eller modtaget 1. juni 2025 eller senere.
Mere betalt barsel
Arbejdsgiver skal fremover betale 2 ugers ekstra barsel med fuld løn (tidl. forældreorlov). De to ekstra uger kan frit fordeles mellem forældrene.
Samlet er arbejdsgiver fremover forpligtet til at betale fuld løn under:
- Graviditetsorlov fra 4 uger før termin til mor
- 10 ugers orlov fra fødslen til mor (tidl. barselsorlov)
- 2 ugers orlov til far/medforælder (tidl. fædreorlov)
- 26 ugers orlov til deling (tidl. forældreorlov) – Heraf er 9 uger øremærket mor. 10 uger er øremærket far/medforælder. De resterende 7 uger kan frit fordeles mellem forældrene.
Samlet set betyder det, at muligheden for at holde orlov med løn efter fødslen øges til i alt 26 uger for mor og 19 uger for far/medforældre.
Flere muligheder for at dele barslen
Barselsloven giver nye muligheder for at dele orlov ved fødsel i flere forskellige familieformer, hvilket overenskomsten pr. 1. juni 2025 nu også tager højde for.
Sociale forældre får ret til orlov med løn på tilsvarende vilkår som retlige forældre i op til 25 uger.
Der gives også mulighed for, at en soloforælders nærtstående familie kan tage en del af orloven i op til 17 uger med fuld løn.
I begge tilfælde er det en betingelse, at den retlige forælder overfører en del af sine orlovsrettigheder, og at den – som holder orlov – er dagpengeberettiget.
Forstå begreberne
- Den retlige forælders ægtefælle.
- Den retlige forælders samlevende, som har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder i mindst to år.
- En kendt donor med en forældrelignende relation til barnet.
- Den kendte donors ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet.
- Soloforælderens egne forældre eller søskende over 18 år.
- Hvis den anden forælder er død, kan man også overdrage til den afdøde forælders forældre eller søskende over 18 år.