Kan de andre foreninger føre sager ved Arbejdsretten om HK's overenskomster?
Nej – Det er kun HK, der har indgået overenskomsten, som kan føre sager ved Arbejdsretten og rejse voldgiftssager. Fx sager om forkert løn, forskelsbehandling og fortolkning af arbejdstidsregler.
HK fører både sager i det arbejdsretlige system og i det civilretlige system, og vi fører sagen der, hvor det tjener medlemmet bedst.

Får jeg som medlem af HK kun 80 % udbetalt af min løn i tilfælde af strejke?
Nej. Under en strejke får du konfliktstøtte svarende til sædvanlig løn inklusive tillæg og fast påregnelige tillæg (nattillæg, weekendtillæg, aftentillæg mm). Man får altså 100 % af grundlønnen.

Er HK’s lønsikring dårlig, fordi den er kollektiv?
Nej. HK’s lønsikring er kollektiv og obligatorisk, og netop derfor har den god dækning og en konkurrencedygtig pris. For 98 kr. om måneden får du dækket 80 % af din løn ved ledighed i op til 6 måneder.

Kan andre fagforeninger forhandle overenskomst på min arbejdsplads?
Nej - det er alene HK, der forhandler og forbedrer løn og arbejdsvilkår gennem overenskomster på HK's område.

Kan medlemmer i de andre foreninger indsende krav til HK’s overenskomstforhandlinger?
Nej. Det er alene HK’s medlemmer, der kan indsende krav.

Kan jeg opsige mit HK-medlemskab og holde nogle måneders pause, uden det har konsekvenser?
Nej. Du risikerer både retten til lønsikring og retshjælp og skal optjene ancienniteten på ny.  

Støtter HK politiske partier?
Nej. Partistøtten blev afskaffet i 2007.

Kan HK hjælpe mig, når jeg er ledig?
Ja. HK kender netop medlemmernes arbejdsområder, rådgiver om jobsøgning, karriere og afholder gratis kurser.

Kan nogen kræve, at jeg melder mig ind i HK?
Nej. Det er frit, om man vil være medlem af en fagforening, men der er en række fordele, der er forbeholdt medlemmerne. Blandt andet indflydelse på overenskomstforhandlinger og muligheden for hjælp af tillidsvalgte, retshjælp og rådgivning, kurser og guides til dit arbejdsliv.
Dertil kommer en række kontante medlemsfordele: billigt mobilabonnement, forsikringer til skarpe priser og rabatter på oplevelser.