Løn
Din løn stiger:
- 1,29 % pr. 1. april 2026
- 0,65 % pr. 1. august 2026
- 1,88 % pr. 1. april 2027
- 2,55 % pr. 1. april 2028
Obs! Lønnen følger CFU-forliget. Det betyder, at satserne kan blive efterreguleret.
Fritvalgsordning
Pr. 1. januar 2028 får du en fritvalgsordning, hvor midler til 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse og seniorbonus indsættes. Derudover indsættes midler fra OK26.
Den samlede indbetaling er 5,6 %, hvis du er under 62 år, og 6,6 %, hvis du er fyldt 62 år.
Tillidsrepræsentant
Løntillæg for tillidsrepræsentanter stiger til 540 kr. (2012-niveau) pr. måned. Nutidsværdi 674 kr. Træder i kraft 1. april 2027.
Arbejdsmiljørepræsentant
Pr. 1. april 2027 får arbejdsmiljørepræsentanter et løntillæg på 540 kr. (2012-niveau) pr. måned. Nutidsværdien er 674 kr.
Anciennitet ved deltidsansættelse
Medarbejdere, som arbejder under 15 timer pr. uge i gennemsnit, optjener fremover lønanciennitet i halv grad. Det vil sige, at to års beskæftigelse svarer til et års lønanciennitet. Træder i kraft 1. april 2027.
Seniorordning
Fremover får man fuld løn, når man holder en seniordag.
Perioden for, hvornår man har ret til at holde 3 seniordage pr. kalenderår, udvides fra 5 år før folkepensionsalderen til 10 år før folkepensionsalderen.
Medarbejdere, som ansættes efter den 1. juli 2026 og opfylder betingelserne for seniordage, får ret til at holde 1 seniordag i det kalenderår, hvor de ansættes.
Hent forhandlingsresultatet som pdf
Obs! I tilfælde af tvivl er det de underskrevne protokollater, der er gældende.