Praktik i udlandet?

Ung mand i lufthavn kigger på afgangstavle

Foto: Colourbox

Som kontorelev i en kommune eller region kan du komme i praktik i udlandet. Drømmer du om at arbejde i f.eks. Bruxelles eller USA, har du mulighed for at prøve det af i løbet af din uddannelse.

Som elev skal du selv ordne forskellige praktiske ting, men nogle arbejdsgivere har aftaler, hvor der for eksempel er arrangeret bolig på forhånd.

Du får din løn med dig, og du kan få tilskud til rejsen, hvis du er væk minimum en måned. Også din arbejdsplads kan få tilskud, mens du er udstationeret.

Det er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der står for tilskud til dig og din arbejdsgiver i forbindelse med praktik i udlandet. Du kan læse meget mere på AUB’s hjemmeside.