Fra ufaglært til bachelor  

HK’ere har historisk gået fra at have en klar ufaglært identitet til at kræve først kurser og sidenhen uddannelser. Læs hvordan uddannelse og kompetenceudvikling har været en del af HK’ernes historie gennem 100 år.

Af Mogens Jepsen

Der er sket en dramatisk udvikling på uddannelsesområdet for HK’ere fra 1923 og frem til 2023. Ikke mindst i den måde, man ser sig selv på – altså den faglige identitet.

Identiteten hos kontoransatte – og dermed også hos HK Kommunal – de første mange årtier var en klar ufaglært identitet, altså at viden og kompetencer var noget, man fik via praktisk erfaring.
Det skyldtes blandt andet, at store dele af datidens administration og kontorpersonale var løsarbejdere, fx med titel af kontormedhjælper og med det vilkår, at de blev hyret nærmest fra dag til dag. Og det gjaldt ikke bare på rene sekretæropgaver, men også på “tungere” områder som skat og social.

DE FØRSTE KURSER

HK Kommunal kæmpede altså for, at kontormedhjælpere og de såkaldte kontorister fik ordentlige vilkår og blev anerkendt ligesom de mere ansete assistenter, der havde et vist oplærings- og uddannelsesforløb med i bagagen.

I 1933 sker der imidlertid noget. Det første kursus for administrativt ansatte på de kommunale kontorer varer en hel uge og finder sted fra den 23. juni. Det sker på konferencesteder som Hindsgavl i Middelfart og Strandhus i Karls­lunde, og man kan vælge mellem emnerne økonomi/regnskab, skatteforvaltning, socialforvaltning og sekretariatsvirksomhed.

Tre år senere i 1936 etableres Dansk Kommunalkursus, som afholder kurser flere steder i landet. HK Kommunals formænd er som regel blandt oplægsholderne på kurserne, ligesom prominente chefer fra de større kommuner er det. Især den store socialreform fra 1936 betyder et øget behov for uddannelse til det kommunale personale.

En af de helt store knaster i at få flere kommunale HK’ere til at uddanne sig er spørgsmålet om eksaminer og karakterer.

Debatten om fx karakterer er i 1960 så betændt, at bestyrelsen bliver nødt til at finde et kompromis mellem medlemmer og de progressive dele af HK Kommunal.

Hele uddannelsessystemet til den offentlige administration har fået et løft i 1963, hvor Forvaltningshøjskolen bliver etableret.

HK UDDANNER I EDB

Efter kommunalreformen i 1970 med større kommuner, en kraftigt voksende offentlig sektor og en række nye opgaver, fx sygekasseområdet, opretter man et helt nyt uddannelsessystem i 1973.

At blive kontorelev eller får en læreplads i kommunen er stadig indgangen til den kommunale administration, men fra 1974 hedder overbygning og efteruddannelsen nu officielt DK1 og DK2.

Fra 1980’erne begynder edb og pc’ere at dukke op i kontoradministrationen. Selv om der er en kæmpe skepsis og bekymring over for edb og ny teknologi, kan HK forudse, at kompetencer inden for edb bliver et fremtidigt krav.

Derfor opretter HK i 1985 uddannelses­virksomheden Modul Data, som gennem de næste 10 år har tusindvis af HK’ere gennem kurser og efteruddannelse i edb. Et godt set træk af HK.

AKADEMIKER-PRES

Efterhånden som konkurrencen med akademikere for alvor tog fart i løbet af 90’erne, blev presset på den enkelte HK’er til at tage efter-/videreuddannelse også mere markant – også fra egne rækker.

En af dem, der tog bladet fra munden, var Bill Pharsen, fællestillidsrepræsentant i Skive Kommune, der i 1989 i Kommunalbladet under overskriften “Lig i lasten” sagde: “De mest ineffektive HK’ere skal ud af vagten. HK bliver nødt til at satse på de dygtige og veluddannede, ellers graver vi vores egen grav!”

Udtalelsen gav i den grad anledning til debat.

KOMMUNOM SER DAGENS LYS

I starten af 90’erne er DK1-2 ved at have overlevet sig selv, og der etableres en ny uddannelse – kommunom. I 1994 bliver de første færdige.

Fødekæden til arbejde i den kommunale administration hedder kontorelever. Og fra 1995 og de næste 10-15 år er søgningen helt overvældende. I 2001 ligger antallet af ansøgere samlet set på ca. 7.000, hvor kun ca. hver tiende finder vej gennem nåleøjet til det forjættede land som kontorelev.

Et alternativ til den hårde skolebænk dukker op i 2005 – nemlig E-læring, som bliver en helt ny måde til kompetenceudvikling.

I 2005 strammer HK Kommunals daværende formand, Bodil Otto, i Kommunalbladet retorikken omkring uddannelse. Hun mener, at målet er, at 60 procent af alle HK’ere skal have en uddannelse på diplomniveau.

DE FØRSTE BACHELORER

En helt ny uddannelse og indgang til den kommunale administration ser dagens lys i 2008 – nemlig professionsbachelor i offentlig administration, i daglig tale administrationsbachelor. 40 håbefulde blev optaget det første år, hvor tallet nu er cirka 500.

Fra 2010 dukker et nyt begreb op. “Kompetenceudviklingsplaner” bliver obligatoriske, endda skriftlige, og en del af MUS-samtalerne.

For yderligere at skubbe til uddannelse på diplomniveau vælger HK Kommunal at få en Kompetencefond skrevet ind i overenskomsten for 2013. HK’ere kan herefter få op til 25.000 til en diplomuddannelse. Nu er beløbet 30.000 kr.

Uddannelsen “Fremtidens HK’er” bliver fra 2019 HK Kommunals nye store satsning i forhold til at give medlemmer kompetencer ift. RPA, chatbot, mv.

Det nyeste skud på uddannelsestræet kom til i 2021 og hedder sundhedsadministrativ koordinator, som på sigt afløser den gamle lægesekretæruddannelse. Ca. 350 blev optaget det første år.