Introduktionskurserne om AI og sikkerhed

Her er alt det, du bliver klogere på, når du deltager i kurserne om bl.a. kunstig intelligens, informationssikkerhed og din egen rolle som ansat i en kommune.

Kunstig intelligens

  • give en overordnet forståelse for potentialerne ved at anvende kunstig intelligens i opgaveløsningen samt adressere potentielle forbehold hos deltagerne/målgruppen for kompetenceudvikling.
  • give en overordnet forståelse for konkrete og relaterbare brugsscenarier, fx at generativ AI kan understøtte opgaveløsningen, øge kvalitet og frigøre tid.
  • gøre deltagerne i stand til se en sammenhæng mellem kunstig intelligens som redskab og egne kerneopgaver samt opmærksomhedspunker i den henseende.
  • formidle at AI, fx ChatGPT mm. ikke erstatter fagligheden, men er et værktøj, som kan understøtte opgaveløsningen.

Informations- og cybersikkerhed

  • give overordnet indsigt i informations- og cybersikkerhed, herunder de overordnede lovmæssige rammevilkår.
  • introducere bedste praksis inden for informations- og cybersikkerhed, herunder fokus på nye opgaver, der relaterer sig dertil.
  • bidrage til at løfte det generelle sikkerhedsniveau for informations- og cybersikkerhed blandt HK’erne.
  • løfte medarbejderne på de konkrete områder inden for informations- og cybersikkerhed, hvor de fleste har et aktuelt og stort behov, eller hvor emnet er forudsætning for den videre læring (eksempelvis: forståelse af risiko og roller).

Styrke det digitale mindset og forestillingsevne

  • Grundlæggende forståelse af, at kommunerne og samfundet er midt i en digital transformation, der stiller nye krav, giver andre vilkår men også giver mulighed for at udvikle egne opgaver og kompetencer (bl.a. ifm. store reformer og større omstillingsprocesser).
  •  Digital forestillingsevne skal give medarbejderne bedst mulige udgangspunkt for at udnytte mulighederne for at gentænke deres opgave vha. digitalisering.

 

Digital forestillingsevne styrkes af:

• kendskab til digitale muligheder og konkrete brugsscenarier • motivation til at arbejde med det digitale,
• at kunne orientere sig efter specialiseret teknisk forståelse og forståelse for rammevilkår (dvs. man skal vide, hvor man skal gå hen for mere specialiseret viden fx i IT-afdeling eller juraafdeling)

Vil du vide, hvordan HK kan hjælpe dig?

Ring og hør mere om medlemskab på 7011 4545
eller læs mere om dine muligheder