Lær med lyst – kend din læringsstil

Vil du som TR eller AMR styrke din evne til at understøtte kollegernes trivsel og udvikling? Og ved du egentlig, hvordan du selv lærer bedst?  v. uddannelsespolitisk konsulent Patrick Terman-Andreasen, HK Stat

Når du kender din læringsstil, kan du forbedre din indlæring ved kurser, i jobbet og på efteruddannelse, samt bruge det i dit arbejde som tillidsvalgt.

Vi er alle sammen forskellige, og vi lærer derfor også forskelligt. Men vi er først blevet opmærksomme på de forskellige måder at tage ny læring til sig de senere år. Derfor er det også et stort problem, at næsten al traditionel undervisning er tilrettelagt på en måde, som kun tilgodeser knapt halvdelen af befolkningen.

I workshoppen vil du blive klogere på læringsstile og endda finde din egen personlige læringsstil, samt få viden om, hvordan du kan bruge den aktivt. Du kan også bruge det, når du som TR skal støtte kolleger i kompetenceudvikling, eller når du som AMR skal være med til at sætte nye arbejdsmiljøtiltag i gang, hvor der skal ske forandringer i adfærd og vaner.

Det får du med

  • En klar forståelse af, hvad læringsstile er –og hvordan du selv lærer bedst.
  • Konkrete værktøjer til at spotte og understøtte kollegers forskellige måder at lære på.
  • Inspiration og idéer til at bruge læringsstile aktivt i dit arbejde som tillidsvalgt.