Sundhedsvæsenet er under pres. Selvom vi på mange området har et sundhedsvæsen i verdensklasse, står vi over for en række store udfordringer. Befolkningsudviklingen og bedre behandlinger gør, at flere lever længere og dermed også oplever flere helbredsproblemer.

Over en lang årrække har vi som samfund prioriteret behandling over forebyggelse, og det er ikke holdbart i takt med, at flere får helbredsproblemer. Derfor har Folketinget besluttet, at der skal ses på, om vi kan indrette sundhedsområdet anderledes og bedre.

Den debat vil HK Kommunal gerne deltage i på vegne af de tusindvis af sundhedsadministrative medarbejdere, der hver dag knokler for at give borgerne de bedste rammer for deres sundhed. For nok tænker vi ofte på kitler, når vi tænker på sundhedsvæsnet. Men uden sundhedsadministration kunne de sundhedsfaglige slet ikke udføre den behandling og pleje, som borgerne forventer og har krav på.

På denne side kan du læse mere om, hvad sundhedsadministration kan bidrage med, når vi som samfund skal gentænke vores sundhedsvæsen: Bedre forløb for borgerne, frigøre tid til kerneopgaven for de sundhedsfaglige og være med til at bruge data langt mere effektivt, så vi også fremover kan have et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

1. Sundhedsadministration er en integreret del af fremtidens sundhedsvæsen

• 
  Sundhedsadministration skal anerkendes som en selvstændig kerneopgave. Det fremtidige sundhedsvæsen skal have stærkt fokus på, hvem der udfører opgaverne, så flest mulige medarbejdere med en sundhedsfaglig uddannelse fokuseres til egentlig behandling og pleje af patienterne.
• Sundhedsadministrativt uddannede er skræddersyede til at løfte de sundhedsadministrative opgaver på tværs af offentlige og private aktører. De bør indtænkes som kernemedarbejdere i fremtidens sundhedsvæsen, så det sikres, at rette kompetencer løser rette opgaver.

2. Flere ressourcer til forebyggelse og tidligere afklaring

• 
  Lokale, forebyggende tiltag skal opprioriteres og koordineres, så alle borgere sikres bedre muligheder for at forebygge behandlingskrævende sygdomme uanset, hvor de bor i landet.
• Den praktiserende læge og supplerende lokale sundhedshuse skal have tid og ressourcer til at afdække patientens samlede situation, så en evt. henvisning til yderligere behandling bliver så korrekt og målrettet som muligt.
• Sundhedsadministrativt uddannede spiller en vigtig rolle som patienternes guides i de forebyggende tilbud, uanset hvilken aktør, der udbyder dem og uanset patienternes bopæl.

3. Borgernes forskellige behov skal i centrum

• 
  Borgere med mange sygdomme, eller som er særligt udfordrede socialt eller kognitivt, skal have tilbud om en sundhedsadministrativ koordinator, der hjælper borgeren på tværs af kommunale, regionale og private aktører.
• Den sundhedsadministrative koordinator kan eksempelvis formidle journalindhold og sundhedsdata, koordinere tider, hjælpe med at finde relevante sundhedsfremmende tilbud lokalt, være bindeled mellem forskellige aktører for og med borgeren mm.
• Sundhedsadministrativt uddannede vil være oplagte at gøre brug af til denne koordinerende rolle, da de i forvejen arbejder i det regionale sundhedsvæsen, i kommunale tilbud og i almen praksis.

4. Nye måder at samarbejde og lede på

• 
  Fremtidens sundhedsvæsen skal bygge på princippet om, at rette kompetencer udfører rette opgaver. Løbende kompetenceudvikling skal sikre, at fagligheden er på plads og udvikles efter de behov, sundhedsvæsnet har.
• Ledelse skal i højere grad ses som en selvstændig faglighed, der understøtter, at de forskellige fagligheder supplerer hinanden fremfor i dag, hvor mange faggrupper har egne ledere. Det kræver et fokus på leder- og kompetenceudvikling på tværs af faggrupperne, hvor der er prioriteret tid og ressourcer til at udvikle nuværende og kommende ledere.
• Sundhedsadministrativt uddannede har gode kompetencer indenfor koordinering og udvikling, og kan dermed understøtte ledelsen ift. vagtplanlægning, ledelsesrapportering, budgetstyring mm. Og sundhedsadministrative ledere har blik for optimering og samarbejde på tværs af faggrupper.

5. Økonomisk helhedstænkning og incitamenter til forebyggelse og innovation

• 
  Økonomien i fremtidens sundhedsvæsen skal være tænkt sammen uanset, hvilke aktører, der er i spil, og den skal præges af incitamenter, der understøtter forebyggende indsatser.
• Økonomien skal understøtte, at best practice udvikles og udbredes, at der er rum til at investere i innovation, kunstig intelligens og kompetenceudvikling, og at evt. besparelser som følge af effektiviseringer eller nye måder at arbejde på, først realiseres, når de nye løsninger er i god drift.
• Sundhedsadministrativt uddannede arbejder i udpræget grad med databearbejdning og kvalitetssikring og spiller dermed en vigtig rolle i udviklingen af patient- og behandlingsforløb, økonomi- og ressourcestyring etc.

6. Demokratisk kontrol og nationale standarder

• 
  Fremtidens sundhedsvæsen skal være underlagt demokratisk kontrol forankret i Folketinget, men med mulighed for at delegere til andre aktører.
• Nationale standarder for forebyggelse og behandling skal være gældende, og der skal afsættes økonomi, så borgerne, uanset landsdel og økonomisk formåen, sikres samme høje kvalitet.
• Sundhedsadministrativt uddannede sikrer borgernes retssikkerhed og understøtter lighed i sundhed ved at formidle, vejlede og rådgive borgerne om rettigheder og muligheder.