Den sundhedsadministrative koordinator

Borgerne har vidt forskellige forudsætninger for at finde rundt i vores sundhedsvæsen, og jo flere kontaktpunkter, man har til sundhedsvæsnet, jo sværere bliver det for nogle at følge med:

Fra den praktiserende læge over speciallæger til diverse blodprøver, scanninger og målinger på ambulatorier og hospitaler, inden man måske skal til behandling eller operation med efterfølgende genoptræning. Og har det offentlige ikke kapacitet, mødes man med tilbuddet om et privat alternativ og dertilhørende lovstof, klagemuligheder og nye tider, der skal bookes.

I bedste fald kan pårørende hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng, i værste fald opgiver borgeren ævred undervejs.

Disse borgere har brug for en hjælpende hånd, så de får et bedre og hurtigere forløb gennem sundhedsvæsnet. Så de ikke falder ned mellem to stole eller farer vild i den berygtede ”Bermudatrekant” mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Og sundhedsvæsnet har brug for en funktion, der på tværs af de mange aktører har overblikket på vegne af de borgere, der har svært ved at magte det selv, så man har én indgang til denne gruppe af borgere.

Til disse borgere foreslår vi en medarbejder, der hjælper borgeren med sundhedsadministrativ koordination på tværs af aktører: Borgerens hjælper til de mange sundhedsadministrative opgaver, der er forbundet med at være patient, borger og pårørende i sundhedsvæsnet på tværs af regioner, kommuner og det private område.

Borgerens hjælper på tværs af sundhedsaktører og systemer

Koordinatoren skal kunne se på tværs af it-systemer, så hun kan hjælpe borgeren med at koordinere tider til læge- og kontrolbesøg, blodprøvetagning, ambulante behandlinger mm. Koordinatoren vil desuden kunne hjælpe med at formidle og oversætte journalindhold for borgeren og dennes evt. pårørende, og kan dermed også være behjælpelig med at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål ved at kontakte andre sundhedsprofessionelle.

Hun kan også hjælpe med at bestille transport og genbestille medicinsk udstyr, som borgeren bruger derhjemme, og hun kan være indgangen for pårørende og sundhedsprofessionelle i det omfang, borgeren ikke har ressourcerne til det. Eksempelvis i kontakten til hjemmeplejen, når der skal bestilles hjælpemidler eller når der skal udfyldes diverse ansøgninger til offentlige myndigheder.

Den sundhedsadministrative koordinator har både overblikket for borgeren og overblikket om borgeren.

Det betyder naturligvis ikke, at koordinatoren nødvendigvis skal ind over al sundhedsadministration, der har med borgeren at gøre. Noget løses bedst og hurtigst på hospitalet, af den kommunale hjemmepleje eller hos den praktiserende læge, når borgeren alligevel er der. Derfor vil den sundhedsadministrative koordinator også have forskellige udformninger afhængig af, hvilke borgere, der får tilbudt hjælpen, og hvor hun rent fysisk placeres.

Samtænkning med andre indsatser: Fokus på den helhedsorienterede indsats

Sundhedsadministrativ koordination kan tænkes sammen med andre tilbud og indsatser. Er der tale om ældre borger med en række kroniske sygdomme, kunne det give mening, at den sundhedsadministrative koordinator var tilknyttet et af de faste teams i ældreplejen. Er der tale om ledige borgere med sociale eller sundhedsmæssige udfordringer, kunne det give mening, at den sundhedsadministrative koordinatorfunktion var tilknyttet jobcentret, socialforvaltningen eller handicapafdelingen.

På den måde kan den sundhedsadministrative koordinator indgå i den helhedsorienterede indsats, og funktionen kan dermed være den faste, upartiske administrative hjælp for borgeren, de pårørende og de andre fagprofessionelle, der understøtter borgeren.

Administrativ understøttelse, der frigør tid for andre faggrupper

Koordinatoren vil naturligvis kunne have kontakten til mange borgere, men vil samtidig kunne tilføre tiltrængte administrative kræfter til de sundheds- og socialfaglige medarbejdergrupper, så de kan få frigjort tid til deres kerneopgave.

I mange kommuner står sundhedsfaglige for vagtplanlægning, budgetopfølgning, indkøb og lignende, og her vil de sundhedsadministrative medarbejdere kunne overtage opgaverne samtidig med, at de har den koordinerende funktion i forhold til borgerne.

Det giver ikke kun et kvalitetsløft for borgerne og deres pårørende, men frigiver også tid for de sundhedsfaglige, så de kan koncentrere sig om deres kerneopgaver ift. pleje og behandling.

Lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer er skræddersyede til funktionen

Indsigt i sundhedsområdet, viden om sundhedsjura og sygdomslære er sammen med solide administrative kompetencer fælles for lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer, hvis uddannelse afløste lægesekretæruddannelsen i 2024.

Kombinationen af disse kompetencer gør begge faggrupper ideelle til at påtage sig de mange sundhedsadministrative koordineringsopgaver, der findes på tværs af aktørerne på sundhedsområdet.