karriereudvikling i den gode sags tjeneste

Drømmer du om mere ansvar, nye opgaver og en højere stilling? Tør du sige til og fra og gå forrest, når nye initiativer skal iværksættes? Interesserer du dig for dine kollegers trivsel – for deres muligheder og rettigheder og for samarbejdet med ledelsen? Og vil du gå den ekstra mil for et frugtbart arbejdsmiljø? Så er tillidshvervet måske noget for dig.

Først og fremmest er tillidshvervet en spændende mulighed for karriereudvikling. Herigennem får du nyt ansvar, nye udfordringer og flere muligheder og rettigheder. Derudover er det også din mulighed for at gøre en reel forskel på din arbejdsplads. Du får indflydelse og er med til at træffe beslutninger, der påvirker din og dine kollegers hverdag.

Hvad får jeg ud af at være tillidsvalgt?

  • At du kan lide at have med mennesker at gøre
  • At du har mod på at udvikle dig
Du behøver ikke være en superhelt for at sige ja. Som tillidsvalgt er du aldrig alene. Du har altid HK i ryggen, og til at begynde med, lærer du alt, hvad du har brug for, på HK’s kurser.

Som tillidsvalgt får du adgang til en lang række gratis kurser og uddannelser, som HK stiller til rådighed for dig. Vi vil nemlig gerne have Danmarks bedst uddannede tillidsvalgte, så du er godt rustet til opgaven med at være dine kollegers repræsentant på arbejdspladsen. 

Se alle HK’s kurser og uddannelser til vores tillidsvalgte i kursuskataloget.

Se kataloget her
Jeg kunne godt tænke mig at blive tillidsvalgt. Hvad gør jeg?

Overvejer du at blive tillidsrepræsentant, så kontakt din lokale HK-afdeling på telefon 70 11 45 45. Her vil en faglig medarbejder hjælpe dig videre.