HK.dk logo

Dit ferieregnskab - Optjent fra 1. september 2025

Her kan du se, om du har optjent ret til feriedagpenge fra HK's a-kasse.

Dine feriedage optjenes løbende i ferieåret, som er fra 1. september 2025 til 31. august 2026. Du skal holde din ferie i ferieafholdelsesperioden som er 1. september 2025 til 31. december 2026.

Optjening af feriedagpenge

Du optjener feriedagpenge, når du får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge fra a-kassen.

Antallet af dage med feriedagpenge bliver opdateret, hver gang du har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge fra a-kassen.

Hvis du har været på barselsorlov

Du optjener også løbende feriedagpenge, hvis du som a-kasse medlem får udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Klik på knappen ”Vis optjeningsregnskab”, så opdateres dit ferieregnskab automatisk med oplysninger fra Indkomstregistret.

Betingelser for udbetaling af feriedagpenge

Du skal holde ferie i perioden 1. september 2025 - 31. december 2026. Men derudover skal du:

  • Have optjent dage med feriedagpenge
  • Have holdt de feriedage, som du fra 1. september og frem til din ferieperiode, har optjent hos en arbejdsgiver.
  • Være lønmodtager eller tilmeldt jobcentret som ledig.
  • Søge om udbetaling senest den 31. januar 2027.

Du skal have ret til dagpenge på ferietidspunktet. Det betyder, at du fx ikke kan få udbetalt feriedagpenge hvis din ret til dagpenge er udløbet, hvis du er syg, er på barsel, bosat i udlandet eller hvis du er ansat i et seniorjob mv.


Log ind som medlem