Kasinooverenskomsten

Download overenskomsten

Overenskomst ID: 10009

Uddannelsesrettigheder i overenskomsten

Konto til uddannelsesmæssige formål
Din arbejdsgiver indbetaler 45 øre for hver arbejdstime, du og dine kolleger under overenskomsten præsterer, til en uddannelseskonto.
Indbetalingen til uddannelseskontoen stiger til 55 øre pr. arbejdstime pr. 1. marts 2027.

Uddannelseskontoen skal bruges til uddannelse af dig og dine kolleger.

Hvordan pengene bruges aftales mellem din arbejdsgiver og jeres tillidsrepræsentant på vegne af medlemmerne i HK-klubben.

Uddannelse ved opsigelse
Hvis du bliver sagt op pga. forhold i virksomheden, fx omstruktureringer, nedskæringer mm, har du ret til 2 ugers efter- og videreuddannelse, hvis du:

• har 2 års anciennitet i virksomheden.
• ikke har gennemført 8 ugers efter- og videreuddannelse inden for de 2 seneste år.

De 2 ugers uddannelse skal placeres i opsigelsesperioden, og din arbejdsgiver dækker op til 3.000 kr. i af deltagerbetalingen.