HK-industrioverenskomst med Tekniq Arbejdsgiverne

Download overenskomsten

Overenskomst ID: 10060

Uddannelsesrettigheder i overenskomsten

Almindelig efter- og videreuddannelse
Efter- og videreuddannelse skal sikre, at du holder dine kompetencer ved lige, så du fortsat er kvalificeret til at udføre dine arbejdsopgaver, kan følge med når arbejdsopgaverne forandrer sig, eller opgaver skal løses med nye systemer. Er du omfattet af overenskomsten, kan du få op 10 dage med fuld løn til uddannelse hvert år.

Selvvalgt uddannelse
Du har ret til op til 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse om året.
Med selvvalgt uddannelse har du mulighed for at tage uddannelse, der rækker ud over dit job.

Betingelser, der skal være opfyldt:

  • uddannelsen skal være relevant for ansættelse inden for overenskomstens område
  • den skal styrke dine beskæftigelsesmuligheder
  • og du skal have minimum 6 måneders anciennitet på arbejdspladsen.

Bruger du ikke dine uddannelsesdage, kan de akkumuleres i op til to år. Det vil sige, at du kan gemme ubrugte uddannelsesdage fra de to seneste kalenderår og bruge dem til et længere uddannelsesforløb. Det betyder, at du kan ’opspare’ dage og anvende max. 30 dages uddannelse.

Du får dækket:

  • 100 % af din løn
  • deltagerbetaling
  • undervisningsmaterialer

Aftalt uddannelse
Du kan sammen med din arbejdsgiver lave en uddannelsesplan, og så kan din arbejdsgiver søge støtte via kompetenceudviklingsfonden.

Betingelser, der skal være opfyldt:

  • uddannelsen skal aftales med din arbejdsgiver
  • I skal fælles lave en skriftlig uddannelsesplan
  • uddannelsesplanen skal indsendes til kompetenceudviklingsfonden
  • du skal have 12 måneders anciennitet

Støtte kan ydes til udvalgte uddannelsesaktiviteter inden for forberedende aktiviteter, erhvervsuddannelse og akademi – og diplomuddannelser

Du får dækket:

  • 100 % af din løn
  • kursusudgifter
  • tilskud til materiale

Vær opmærksom på, at du ikke kan tage både selvvalgt og aftalt uddannelse inden for det samme kalenderår.

Se mere om overenskomstens kompetencefond
Hent folder om dine uddannelsesmuligheder

Uddannelse ved opsigelse
Hvis du har 6 måneders anciennitet i virksomheden, har du ret til 3 ugers relevant kursus eller uddannelse, hvis du bliver afskediget på grund af forhold i virksomheden, fx omstruktureringer eller nedskæringer.

Derudover har du, når du har 3 års anciennitet, ret til at tage yderligere 2 ugers relevant kursus, hvis du bliver afskediget på grund af virksomhedens forhold.

Op til to af ugerne kan gennemføres i umiddelbar forlængelse af opsigelsesperioden, hvis det forgæves har været forsøgt at lægge uddannelsen i opsigelsesperioden.