De Mindre byggeorganisationer

Download overenskomsten

Overenskomst ID: 10156

Uddannelsesrettigheder i overenskomsten

Almindelig efter- og videreuddannelse
Efter- og videreuddannelse skal sikre, at du holder dine kompetencer ved lige, så du fortsat er kvalificeret til at udføre dine arbejdsopgaver. Og bygge ovenpå, når arbejdsopgaverne forandrer sig.

Er du omfattet af overenskomsten, har du ret og pligt til at deltage i op til 10 dages uddannelse med fuld løn hvert år, hvis der er behov for det.

Selvvalgt uddannelse
Med selvvalgt uddannelse har du mulighed for hvert år at tage 2 ugers uddannelse, som er relevant for branchen - idet branchen defineres i bred forstand.

Aftale om individuel frihed til uddannelse efter eget valg kan kun aftales mellem dig og virksomheden.

Du får dækket:

 

  • 85% af din løn
  • deltagerbetaling
  • undervisningsmaterialer
  • transportudgifter

Aftalt uddannelse
Du har mulighed for at tage en fuld akademiuddannelse på 3 år eller udvalgte moduler på akademi- og diplomuddannelsen. Du skal have minimum 12 måneders anciennitet på arbejdspladsen.

For at tage en fuld akademiuddannelse på 3 år skal du bruge:

  • 4 uddannelsesuger fra de to foregående kalenderår, før du begynder på din akademiuddannelse.
  • 6 uddannelsesuger, mens du tager uddannelsen.
  • 2 uddannelsesuger, som du ”låner” fra året efter, at du har færdiggjort din uddannelse.

Du får dækket:

  • 100 % af din løn
  • Kursusudgifter

Fælles HK-uddannelsesdag
Der kan holdes fælles HK-uddannelsesdage, hvor relevante uddannelsestemaer inden for overenskomstens område behandles. Temaerne kan både have et fagligt indhold og rette sig mod mere bløde værdier.

Hvis der er penge nok i overenskomstens udviklingsfond, får du dækket tabt arbejdsfortjeneste med 100 %, transport og øvrige udgifter i forbindelse med uddannelsesdagen.

Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
Har du 6 måneders anciennitet i virksomheden, har du ret til 1 uges relevant kursus eller uddannelse, hvis du bliver afskediget på grund af forhold i virksomheden, fx omstruktureringer eller nedskæringer.

Du har desuden ret til op til 2 ugers selvvalgt uddannelse, hvis de ikke allerede er brugt.

Derudover har du, når du har 3 års anciennitet, ret til yderligere 2 ugers relevant uddannelse, hvis du bliver afskediget på grund af virksomhedens forhold.

Du har mulighed for at bruge selvvalgt uddannelse i et forlænget opsigelsesvarsel i forbindelse med afskedigelse begrundet i virksomhedens forhold, dog max 2 uger.

Uddannelsesrepræsentant
Under forudsætning af lokal enighed kan tillidsrepræsentanten udpege en uddannelsesrepræsentant.