DM Arbejdsgiverne

Download overenskomsten

Overenskomst ID: 10298

Udddannelsesrettigheder i overenskomsten

Opdatering på vej

 

Almindelig efter- og videreuddannelse
Efter- og videreuddannelse skal sikre, at du holder dine kompetencer ved lige, så du fortsat er kvalificeret til at udføre dine arbejdsopgaver. Og bygger ovenpå, når arbejdsopgaverne forandrer sig.

Er du omfattet af overenskomsten, kan du få op 10 dage med fuld løn til uddannelse hvert år.

Selvvalgt og aftalt uddannelse
Derudover har du ret til 10 dages uddannelse hvert år, som du kan bruge på selvvalgt eller aftalt uddannelse.

Bruger du ikke dine uddannelsesdage, kan de akkumuleres i op til to år. Det vil sige, at du kan gemme ubrugte uddannelsesdage fra de to seneste kalenderår og bruge dem til et længere uddannelsesforløb.

Vær opmærksom på, at du ikke kan tage både selvvalgt og aftalt uddannelse inden for det samme kalenderår.

Særligt for selvvalgt uddannelse
Med selvvalgt uddannelse har du mulighed for at tage uddannelse, der rækker ud over dit job.

Uddannelsen skal være inden for overenskomstens område
Du skal have minimum 6 måneders anciennitet på arbejdspladsen.

Du får dækket:
100 % af din løn
deltagerbetaling
undervisningsmaterialer
transportudgifter

Mere i lønningsposen
Tager du moduler på akademiniveau efter aftale med din arbejdsgiver, udløser hvert modul 250 kr. i løn pr. måned.

Se mere om overenskomstens kompetencefond

Særlig for aftalt uddannelse
Du har mulighed for at tage en fuld akademi-uddannelse på 3 år eller udvalgte moduler på akademi- og diplomuddannelsen.

Går du efter en fuld akademi-uddannelse, skal du bruge 12 uger.
Du har ret til at bruge 4 uger om året og får fuld løn og kursusudgifter betalt af overenskomstens kompetencefond, mens du uddanner dig.

Se mere om kompetencefonden

Uddannelse ved opsigelse
Du har ret til 1 uges relevant kursus eller uddannelse, hvis du bliver afskediget på grund af forhold i virksomheden, fx omstruktureringer eller nedskæringer.

Derudover har du, når du har 3 års anciennitet, ret til at tage yderligere 2 ugers relevant kursus, hvis du bliver afskediget på grund af virksomhedens forhold.

Uddannelse ved opsigelse skal ligge i din opsigelsesperiode.