Tandlægeforeningen

Download overenskomsten

Overenskomst ID: 10919

Uddannelsesrettigheder i overenskomsten

Almindelig efter- og videreuddannelse
Efter- og videreuddannelse skal sikre, at du holder dine kompetencer ved lige, så du fortsat er kvalificeret til at udføre dine arbejdsopgaver. Og bygge ovenpå, når arbejdsopgaverne forandrer sig.

Er du omfattet af overenskomsten, har du som fuldtidsansat ret til 15 timers efteruddannelse med fuld løn hvert år, når du har 6 måneders anciennitet.

Hvis du ikke når at bruge dine uddannelsestimer det ene år, kan du gemme dem og eventuelt bruge dem til et længere forløb.

Det anbefales i overenskomsten, at der afholdes en årlig medarbejdersamtale, hvor du og din leder bl.a. skal kigge på dit uddannelsesbehov. Her er det vigtigt, at du som forberedelse har gjort dig nogle tanker om, hvilke nye kompetencer du har brug for.

Medarbejdere, som opsiges, har ret til at benytte ikke forbrugte uddannelsestimer i opsigelsesperioden. Timerne placeres under hensyn til klinikkens drift.

Har medarbejderen ikke mulighed for at afvikle uddannelsestimerne i opsigelsesperioden pga. omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre driftsmæssige forhold på klinikken, kan timerne afvikles med løn og kursusgebyr, dog senest 3 måneder efter opsigelsesperiodens udløb.

Hvis I har en tillidsrepræsentant på klinikken, kan han eller hun efter aftale med jeres arbejdsgiver udpege en fælles uddannelsesrepræsentant på klinikken.

Uddannelsesrepræsentantens opgave er at bistå virksomhed og medarbejdere med uddannelse efter overenskomstens bestemmelser. Uddannelsesrepræsentanten kan også bistå klinikken i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes klinikassistentelever til at dække klinikkens kompetencebehov.