Elevløn på Emballageoverenskomsten under DI

Overenskomsten dækker elever, der arbejder inden for emballage- og plastproduktion og er indgået mellem Emballageindustrien og Plastindustrien og 3F/Industri og HK Privat. Satserne er det, du som minimum skal have i løn pr. uge. Du har mulighed for at forhandle dig til en højere løn.

1. marts 2025 1. marts 2026 1. marts 2027
1. år 3.671,87 kr. 3.800,38 kr. 3.933,39 kr.
2. år 3.999,08 kr. 4.139,05 kr. 4.283,92 kr.
3. år 4.642,65 kr. 4.805,15 kr. 4.973,33 kr.
4. år 5.283,43 kr. 5.468,57 kr. 5.659,97 kr.
Voksenelever

Er du fyldt 25 år og har været ansat på virksomheden en periode, når du starter på din uddannelsesaftale, skal du aftale lønnen med din arbejdsgiver. Lønnen skal afspejle din hidtidige uddannelse og erhvervserfaring. Du kan få hjælp til lønforhandlingen af din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling.

Andre rettigheder i overenskomsten

Fritvalgsordning
Din arbejdsgiver indbetaler til en fritvalgskonto, som du kan bruge i forbindelse med ferie, fridage eller pensionsindbetaling.
Bidraget svarer til 9 % oveni din løn. Pr. 1. marts 2026 stiger bidraget til 10 % og pr. 1. marts 2027 til 11 %..

Feriefridage
Når du har været ansat i 9 måneder, har du ret til 5 feriefridage pr. år, også kaldet den 6. ferieuge.

Pensionsordning
Er du fyldt 18 år, eller når du fylder 18 år, har du ret til en pensionsopsparing, når du har været ansat i 2 måneder. Din arbejdsgiver indbetaler et beløb, der svarer til 11 % af din løn. Du skal selv indbetale 2 %.

Forsikring
Din arbejdsgiver har pligt til at tegne en forsikringsordning, hvis du ikke har en pensionsopsparing. Forsikringsordningen sikrer dig i tilfælde af kritisk sygdom og invaliditet og indeholder en dødsfaldssum til dine efterladte.