Elevløn på installationsoverenskomsten med Tekniq Arbejdsgiverne

Overenskomsten dækker primært kontorelever hos vvs- og elinstallatører og er indgået mellem Tekniq Arbejdsgiverne og HK Privat. Satserne er det, du som minimum skal have i løn pr. måned. Du har mulighed for at forhandle dig til en højere løn.

1. marts 2025 1. marts 2026 1. marts 2027
1. år 13.289,10 kr. 13.754,20 kr. 14.235,60 kr.
2. år 14.812,70 kr. 15.331,15 kr. 15.867,75 kr.
3. år 16.296,80 kr. 16.867,20 kr. 17.457,55 kr.
4. år 17.655,05 kr. 18.273,00 kr. 18.912,55 kr.

Andre goder

Hvis du har en gymnasial uddannelse, har du desuden ret til et tillæg på 905 kr. pr. måned.

Voksenelever
Er du fyldt 21 år, når du starter på din uddannelsesaftale, skal du aftale lønnen med din arbejdsgiver. Lønnen skal afspejle din hidtidige uddannelse og erhvervserfaring. Du kan få hjælp til lønforhandlingen i din lokale HK-afdeling.

Fritvalgsordning
Din arbejdsgiver indbetaler til en fritvalgskonto, som du kan få udbetalt eller bruge i forbindelse med ferie, fridage eller pensionsindbetaling. Bidraget svarer til 9 % af din løn.

Pr. 1.marts 2026 er bidraget 10 %, og pr. 1. marts 2027 stiger det til 11 %.

Feriefridage
Du har ret til 5 feriefridage pr. år, også kaldet den 6. ferieuge.

Pension eller forsikringsordning
Fra den måned, hvor du fylder 18 år, har du ret til en pensionsopsparing, når du har været ansat i 2 måneder. Din arbejdsgiver indbetaler et beløb, der svarer til 10 % (pr. 1. maj 2025 11 %) af din løn. Du skal selv indbetale 2 %.

Hvis du ikke har ret til en pensionsopsparing, skal din arbejdsgiver tegne en forsikringsordning, som sikrer dig i tilfælde af kritisk sygdom og invaliditet og indeholder en dødsfaldsum til dine efterladte.