Illustration: Mette Ehlers
Fødevarer - især kød - er en af de store CO2-syndere. Hver dag smider vi alt for meget mad ud. Mad, som har krævet CO2 at producere og opbevare. Men hvis vi tænker os om i forhold til at nedbringe madspild, så vil klimaet sende en stor smiley til os. Vi vil også spare store mængder af plastic, som er skadeligt for miljøet.
Her får du idéer til, hvordan du og kollegerne kan spise mere klimavenligt.
Køkkenet
Det kan du selv gøre
- Lad din madpakke bestå af mere grønt og mindre kød.
- Køb økologiske varer ind til din frokost. Der kan være økologiske varer, der kræver mere energi at producere end konventionelle, så økologi er mere for miljøets end klimaets skyld. Da naturen er vigtig at bevare for klimaets skyld, hænger tingene dog sammen.
- Hvis I har mad med hjemmefra til frokost, så lav en fælleshylde i køleskabet. Kan man ikke spise resten af sit rugbrød eller få tømt syltetøjet, sætter man det på fælleshylden. Rester kan også fryses - eller bruges på en ny måde i en anden ret.
- Brug en kop, du kan kende, så du kan bruge den hele dagen i stedet for at skifte, hver gang du tager en ny kop kaffe.
- Drop flaskevand. Drik vand fra hanen.
- Tænd kun kaffemaskinen efter behov, hæld kaffe på kanden og sluk den.
- Overvej, om I kan udskifte kaffeautomaten og bruge elkedel og stempelkande i stedet for. Det er mere energivenligt.
- Lad ikke køleskabet stå åbent uden grund. Tag dine ting og luk det igen.
- Tjek om køleskabet, kaffemaskinen/kaffeautomaten og opvaskemaskinen er energivenlige eller bruger for meget strøm. Lån fx et SparOmeter hos din lokale Energitjeneste eller elselskab. Et SparOmeter er en lille, præcis elmåler, som du kan sætte til de forskellige elektriske apparater og afsløre, om de bruger strøm, selv om de er slukkede.
- Kør kun opvaskemaskinen, når den er helt fyldt op.
Det kan du foreslå ledelsen at gøre
- Drop alt plasticbestik, plastickopper og plasticflasker. Brug kun porcelæn, der kan vaskes af igen.
- Køb energieffektive opvaskemaskiner, køleskabe og kaffeautomater/kaffemaskiner af god kvalitet.
Kantinen
Det kan du selv gøre
- Tag ikke mere på tallerkenen, end du kan spise.
- Spis mindre kød og mere grønt.
- Drop flaskevand. Drik vand fra hanen.
- Sæt fokus på madspild. Foreslå fx, at I afleverer overskudsmad til sociale væresteder (kræver godkendelse) eller få en aftale med Fødevarebanken.
Det kan du foreslå ledelsen at gøre
- Indfør kødfri dage eller vegetaruger på menuen.
- Indfør mindre tallerkener - det mindsker madspild.
- Drop alt plasticbestik, plastickopper og plastikflasker. Brug kun porcelæn, der kan vaskes af igen.
- Sørg for, at maden er lavet af økologiske råvarer. Der kan være økologiske varer, der kræver mere energi at producere end konventionelle, så økologi er mere for miljøets end klimaets skyld. Da naturen er vigtig at bevare for klimaets skyld, hænger tingene dog sammen.
- Køb lokale råvarer, så vidt det er muligt. Vælg lokalt produceret eller økologisk frugt til frugtordningen. Der kan være økologiske varer, der kræver mere energi at producere end konventionelle, så økologi er mere for miljøets end klimaets skyld. Da naturen er vigtig at bevare for klimaets skyld, hænger tingene dog sammen.
- Sørg for information om de forskellige fødevarers indflydelse klimaet.
- Opsæt mål for indkøb til kantinen - med fokus på færre animalske råvarer.
- Køb energieffektive opvaskemaskiner, køleskabe og frysere af god kvalitet.