Selv om vi i år selv må sørge for den gode mad til generalforsamlingerne, der afholdes på Zoom, er der stadig masser af gode grunde til at deltage. Det mener i hvert fald de medlemmer, vi har talt med.

Lotte Holbech Knudsen 

Lotte Holbech Knudsen, Konsulent

- Der er flere grunde til, at jeg deltager. Der er det faglige indhold og muligheden for at få indflydelse på, hvad der skal arbejdes med det kommende år, og hvad der er sket siden sidst. Så er der også det sociale i at møde andre HK’ere, som jeg tidligere har mødt i forskellige sammenhænge. Det bliver lidt spændende at se, hvordan det bliver online, men jeg glæder mig og skal med til både generalforsamlingen i HK Privat Østjylland og fællesgeneralforsamlingen.

Thorvald Christensen, P-Vagt/Portner

- Jeg deltager i generalforsamlingen, fordi jeg er medlem af HK og HK-Klubben i Salling, og jeg vil gerne have en finger på pulsen i forhold til at vide, hvad der sker i HK. Jeg får gode ting at vide hver gang, og jeg støtter op om fællesskabet. Nu er det så online denne gang, men det skal nok gå godt. Det er jo sådan det er i denne tid.

Thorkild Christensen 
Connie Vestergaard Nielsen 

Connie Vestergaard Nielsen, sekretær

- Jeg er faktisk ikke så vild med online-møder, men det er så vigtigt for mig, at jeg deltager, selv om det er online. Det er her, man har mulighed for at stille spørgsmål om det, der er vigtigt for en og ens arbejdsliv. Der er her, man kan se møde de mennesker, der varetager vores interesser og arbejder for at forbedre vores arbejdsliv. Man kan høre om, hvilke problemstillinger, de oplever, og hvilke løsninger de arbejder med. Jeg synes, det er enormt vigtigt at vise sin opbakning, for det er jo i vores alle sammens interesse, at det fungerer.

PERNILLE MARIA YDE FRANDSEN, DRIFTSANSVARLIG FOR HERREMODE

- Det er bare så vigtigt at bakke op om fagforeningen. Jeg har været med tidligere, og det var megagodt. Det var meget inspirerende at høre andres historier om, hvad de oplever i deres arbejdsliv. Jeg er også af den overbevisning, at hvis der er noget, du vil have ændret, så er du nødt til at gøre noget, og her kan man få indflydelse.
Pernille Maria Yde Frandsen 

Tilmeld dig nu

HK Privat Østjyllands generalforsamling, den 16. marts kl. 17.00-20.00.

HK Handel Østjyllands generalforsamling den 17. marts kl. 19.00-21.30.

HK Stat Østjyllands generalforsamling den 23. marts kl. 17.00-20.00.

HK Kommunal Østjyllands generalforsamling den 24. marts kl. 17.00-20.00.

HK Østjyllands fællesgeneralforsamling den 13. april kl. 16.30-18.30.

Vi glæder os til at se dig online.