HK.dk logo

Nyhed

Danske Slagtermestre: Din løn stiger nu

Arbejder du under Danske Slagtermestres overenskomst, er der godt nyt på vej til dig. Din løn stiger nemlig den 1. april 2021.

Lønstigningen gælder på butiksområdet samt kontor/lager-området og dækker både faglærte, ufaglærte, medhjælpere, elever og fritidsjobbere (under 18 år). 

  • Arbejder du som faglært på kontor/lager- eller butiksområdet, stiger minimallønnen fra 21.618,53 til kroner til 22.179,86 kroner om måneden.
  •  Arbejder du som ufaglært på kontor/lager – eller butiksområdet, stiger minimallønnen fra 20.117,03 til kroner til 20.678,36 kroner om måneden.

Mere på fritvalgskontoen

Uanset hvilken faggruppe du tilhører, stiger din frivalgskonto også fra 5 % til 6 % pr. 1. april 2021.

Fritvalgskontoen kan du bruge til enten at få udbetalt ekstra feriepenge, ekstra pension, to børneomsorgsdage, seniorfrihed, dit barns 2. sygedag, lægebesøg med dit barn, eller du kan vælge at få kontoen udbetalt med din løn.
Bemærk: Har du ret til feriefridage pr. 1. maj, skal du inden 1. april vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i den kommende afholdelsesperiode, der løber fra 1. maj 2021 til 30. april 2022. For hver feriefridag, du fravælger, bliver der afsat yderligere 0,5 % på fritvalgskontoen.

Hvert år i februar sender din arbejdsgiver et afkrydsningskema ud, hvor du skal vælge, hvilke elementer du ønsker for den kommende periode, der gælder fra 1. maj 2021 til 30. april 2022.

Du kan læse mere om reglerne for afholdelse af feriefridage og finde din overenskomst ved at logge på Mit HK.

Får du det rigtige i løn? Tjek din løn med HK's lønberegner

Dine rettigheder: Lønsamtalen