Få hjælp til lønforhandling som  handelsansat

Det er vigtigt at tage en lønsamtale med jævne mellemrum. HK Handel kender dit fag og er klar til at hjælpe dig.

Erstatning 

Det er vigtigt at forhandle løn. Det er nemlig primært sådan, at du bliver belønnet for dine kompetencer, dit ansvar, din indsats og alt det andet, der gør dig til en værdifuld medarbejder.

Nogle beder ikke om en lønsamtale, fordi de tror, at de alligevel ikke får noget ud af det, eller fordi de tænker, at det vil være ubehageligt. Men når vi spørger vores medlemmer, der har været til lønsamtale, så har 2 ud af 3 fået et konkret resultat, og for langt de fleste har det været en god oplevelse.

Selv hvis du ikke får din ønskede lønstigning denne gang, så har du om ikke andet fået en bedre idé om, hvad der skal til for, at det lykkes til din næste lønforhandling.

Vi opfordrer derfor alle til at tage en lønsamtale mindst en gang om året, og hvis du er på en af HK Handels overenskomster og beder din chef om det, så har du faktisk ret til en lønsamtale.

Sådan hjælper vi dig

 I HK Handel forhandler vi overenskomster for de handelsansatte. Overenskomsten giver dig mange fordele – også på lønkontoen. Det er blandt andet gennem overenskomsten, at du får ret til fritvalgsordning, arbejdsgiverbetalt pension og fuld løn under barsel.

Men vi hjælper dig gerne med mere end det. Som medlem af HK Handel kan du nemlig få et gratis løntjek samt sparring og gode råd til din kommende lønforhandling.

Du kan på alle hverdage fra 8.00-17.00 ringe til din lokalafdeling på 7011 4545 og få hjælp fra en rådgiver, der kender dit fag.

Hvis du ikke allerede er medlem, så kan du melde dig ind her. Så bliver du berettiget til gratis rådgivning og juridisk hjælp. Du støtter også det vigtige arbejde med at forhandle ordentlige arbejdsvilkår gennem overenskomsterne.

Din fritvalgskonto er ikke en lønvurdering

Din fritvalgskonto er IKKE en vurdering af din indsats som medarbejder, og det er ikke det, din lønsamtale skal handle om. Fritvalgskontoen stiger nogle gange som en del af overenskomstforhandlingerne og bør ikke være et argument for, at du ikke stiger i løn. Din personlige løn er en vurdering af dine kompetencer, og bør derfor ses isoleret fra stigninger i andre tillæg og tage udgangspunkt i din indsats som medarbejder.

3 gode råd til lønsamtalen

  • Brug lønstatistikken. Som medlem af HK Handel har du fuld adgang til vores lønstatistik. Med den kan du sammenligne dig med andre i samme branche, region eller med samme ansvar som dig. På den måde får du en bedre idé om, hvad der er realistisk at kræve til lønsamtalen.
  • Forbered dig grundigt inden samtalen. Brug vores skema til lønsamtalen. Skriv ned, hvad du er god til og sæt dig ind de kriterier, som din chef ifølge overenskomsten skal forholde sig til. Ring til din lokalafdeling på 7011 4545 og få hjælp eller tag fat i din tillidsrepræsentant. Du kan også bruge dine kollegaer til at tale om løn.
  • Få skrevet ned, hvad I aftaler til lønsamtalen. Hvis du ikke får din ønskede lønstigning, så få skrevet ned, hvad du skal gøre inden næste samtale, og hvornår den næste samtale skal holdes.

Guide: Sådan gør du før, under og efter lønsamtalen

Hvis du selv skal forhandle din løn, sker det som regel til en lønsamtale. Få redskaberne til, hvordan du griber samtalen bedst an.

Højere løn: Her er redskaberne

Din løn, når du arbejder i butik

Mindsteløn, satser, tillæg, fritvalgskonto og funktionsløn. Få styr på dine rettigheder her.

Alt om din løn som butiksansat

Din løn, når du arbejder på kontor eller lager

Fritvalgskonto, funktionsløn, overarbejdsbetaling og løn for elever. Få styr på dine rettigheder her.

Din løn som kontor/lageransat

Vil du vide, hvordan HK kan hjælpe dig?

Ring og hør mere om medlemskab på 7011 4545
eller læs mere om dine muligheder