På kandidatmødet i HK Midt kan du møde:

· forbundssektorformand for HK Stat, Rita Bundgaard, der genopstiller til formandsposten

· kandidat til næstformandsposten Nina Sundmand Ottesen, der er arbejdsmiljøkoordinator i Søværnet og blandt andet er medlem af HK Stat Sjællands bestyrelse

· kandidat til næstformandsposten Ulla Moth-Lund Christensen, der er formand for HK Stat Hovedstaden og blandt andet er medlem af HK Stats forbundssektorbestyrelse

 

Kom tæt på kandidaterne

- Det er to meget centrale poster i HK Stat, der skal besættes. Der har allerede meldt sig nogle dygtige og spændende kandidater, og vi har i HK en god tradition for, at de får mulighed for at præsentere sig for medlemmerne, siger Brita Andersen, der er afdelingssektorformand for HK Stat Midt:

- Vi håber at se en del spørgelystne medlemmer til vores kandidatmøde, som er nysgerrige på, hvad de enkelte kandidater står for, hvordan de vil gribe opgaven an, hvad de har med sig i bagagen osv. Kort sagt alt det, som kandidaterne mener gør dem egnede til at bestride posterne. Kandidatmødet bliver din mulighed for at komme tæt på kandidaterne.

 

Tilmeld dig her: https://www.hk.dk/aktuelt/kalender/D2292239952 (frist 29. april)