Gå ombord i science-programmet

CPH:DOX har et stort Science-program med internationale film og live-events, hvor forskning og film krydser spor inden for videnskab, teknologi og samfund. Billetprisen er for de fleste dokumentarfilm 49 kr. og kan streames fra den 21. april til den 5. maj 2021.

 

Årets tema: RESET!
COVID-19-pandemien har kastet verden ud i en krise af historiske dimensioner – men har også gjort det tydeligt, at vi som samfund kan skabe store forandringer, når vi for alvor erkender deres nødvendighed. Årets tematiske program på CPH:DOX hedder ”RESET!” og sætter ikke blot fokus på en række af de væsentligste strukturelle kriser, verden står overfor i dag, men også på muligheder, der opstår og nye løsninger, der byder sig til. Centralt i programmet står danske Pernille Rose Grønkjærs film ”Solutions”, der følger en række forskere, mens de over 10 dage forsøger at udvikle nye løsninger på alt fra demokratiets krise til klimakrisen – en krise, der også kalder på nye løsninger i Phie Ambos ”70/30”.