- Vi håber, at I glæder jer til at opleve en masse spændende oplæg, og at I kan blive inspireret af nogle af de emner, der er på programmet. Vi har fra bestyrelsens side bestræbt os på at få skabt et godt program, lød det fra formand for DL-F Katrine Bøg i velkomsttalen.

Formand for DL-F Katrine Bøg bød festivaldeltagerne velkommen. (Foto: Astrid Dalum)
I dagens program var der sat tid af til, at deltagerne kunne gå rundt på festivalpladsen mellem leverandørstandene og blive klogere på det nyeste laboratorieudstyr. Her havde man mulighed for at se, føle, afprøve og nørde.Efter morgenbrød og instruktion startede dagens foredragsrække med otte foredrag og en rundvisning på laborantskolen. Her kan du opleve eller genopleve tre af foredragene.
Dyreforsøg skal være til væsentlig gavn
Laboranter og andre faggrupper anvender over 200.000 forsøgsdyr i Danmark om året. Især mus, rotter og grise bliver brugt til medicinsk forskning fx i forbindelse med sygdomme som Parkinsons sygdom. Dyreforsøg defineres som brug af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, der kan forvolde smerte. Det kræver tilladelse, hvis belastningen svarer til eller overstiger et kanylestik.- Vi har en øvre grænse i Danmark. Hvis dyret udsættes for ”let”, ”moderat” eller ”betydelig” lidelse i forsøgene, skal man have en tilladelse. Kategorien ”intens” lidelse kan man ikke få tilladelse til ifølge dansk lovgivning, fortalte specialdyrlæge og forsker på Aarhus Universitet Aage Kristian Olsen Alstrup, der har arbejdet med dyreforsøg i over 20 år.
Han er medlem af Rådet for Dyreforsøg, der træffer afgørelse om, hvorvidt dyreforsøg kan tillades eller ej. Rådet vurderer ca. 30 ansøgninger om måneden ud fra ”gavnskriteriet”. Dyreforsøgene skal være til væsentlig gavn, og udbyttet skal stå mål med de lidelser, som dyrene udsættes for. Det kræver en teknisk eller en akademisk uddannelse og et forsøgsdyrskursus for at få lov til at arbejde med forsøgsdyr.

Specialdyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup fortalte i sit oplæg, at grise er den dyreart, der bruges mest til dyreforsøg næst efter gnavere.
Partnerskab mellem mennesker og AI
AI, der overflødiggør mennesker skridt for skridt, er den dominerende udvikling lige nu. Og AI-omstillingen kommer hurtigere end ventet. I Europa er vi langt bagud med AI-regnekraft sammenlignet med USA. Og det skader europæisk konkurrenceevne. Hybrid intelligens er et europæisk alternativ, der i stedet gør mennesker mere værdifulde. Vi skal ikke kun fokusere på, hvad AI kan, men også på, hvordan mennesker og AI kan skabe værdi sammen, fortalte videnskabelig assistent og forsker Frederik B. Kjeldsen fra Center for Hybrid Intelligence på Aarhus Universitet.
- Vores vision er, at vi skal opbygge ekspertise gennem de AI-værktøjer, som vi bruger. AI skal ikke dræne vores ekspertise. Hybrid intelligens er et partnerskab mellem mennesker og AI, der giver bedre resultater og gør mennesker mere værdifulde. I det hybride samfund vil det være mennesker, der skaber værdien. Vi skal have et nyt mindset om, hvordan vi snakker om AI, sagde han.
De fleste danskere synes, at AI går for hurtigt og i den forkerte retning, viser en ny rapport fra INVI – Institut for vilde problemer. Alligevel brugte 37 procent af danskerne AI hver uge i 2025.

Videnskabelig assistent og forsker Frederik B. Kjeldsen forklarede, hvordan mennesker og AI kan skabe værdi sammen ved hjælp af FERC-metoden, som er en ny forskningsbaseret samarbejdsmodel. (Foto: Astrid Dalum)
Oldtidens klimakriser lagde samfund under pres
Herefter fik festivalgæsterne et indblik i klimakriser og naturkatastrofer i Danmarks oldtid. Klimaet har altid ændret sig på vores planet. I oldtiden var de tidligste indbyggere i Danmark udsat for både klimaændringer og ekstreme hændelser som vulkanudbrud, tsunamier og jordskælv. - Der er sket en videnskabelig revolution inden for de seneste 30 år, hvor vi har lært så meget mere om klimaet i fortiden. Oldtidens klima var meget omskifteligt med hurtige og mange ændringer. Der er sket mange katastrofer og ekstreme hændelser, som igen og igen har lagt samfund under pres. Og det kan vi lære noget af, sagde professor Felix Riede ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Forskerne har fået et detaljeret billede af fortidens klima via tidskapsler i miljøet som jordlag, træers årringe og is. Emnet er enormt aktuelt, for vi står midt i en klimakrise i dag. I Danmark bliver vintrene og somrene varmere, og i perioder regner det slet ikke. Men vi er ikke ramt særlig meget sammenlignet med andre steder i verden, hvor folk i høj grad mærker klimaændringerne i deres dagligdag f.eks. i Grønland. Den nye indsigt i oldtidens klima har gjort det tydeligt, at klimaet skal tages alvorligt som en drivkraft for samfundets udvikling – også i dag.

Professor Felix Riede fra Aarhus Universitet fortalte om det store Laacher See-vulkanudbrud, der fandt sted i Tyskland for ca. 13.000 år siden. (Foto: Astrid Dalum)