Forløbet med projektledelse kunne ikke have været mere aktuelt. Som projektleder har jeg gang i masser af IT-projekter, store som små, hvor der er rigtig meget, der skal sættes i system, organiseres, og kommunikeres. Derfor bruger jeg kursets værktøjer hele tiden

 

For et halvt år siden bragte vi det første interview med Camilla Rix Johannsen under titlen ”Camilla, kompetencerne og karrieren”, hvor hun var i gang med faget Projektledelse.

Nu har hun i mellemtiden gjort faget færdigt og har allerede et nyt fag i kompetencekikkerten.

For faget har været spot on i forhold til hendes hverdag på Jysk Fynske Medier:

   - Forløbet med projektledelse kunne ikke have været mere aktuelt. Som projektleder har jeg gang i masser af IT-projekter, store som små, hvor der er rigtig meget, der skal sættes i system, organiseres, og kommunikeres. Derfor bruger jeg kursets værktøjer hele tiden, og jeg kunne af samme grund nikke genkendende til mange ting i undervisningen. Jeg havde tit oplevelsen af ”Arh, sådan der! Nu giver det mening”, siger Camilla.

 

 

Jeg har allerede bestemt mig for, at det næste fag, jeg skal tage er ”Forandringsledelse”, og der er flere andre fra holdet, der har de samme planer.

 

Næste fag med ”kursusvenner”

Camilla har dyrket kompetenceudvikling i mange år. Det er faktisk blevet en hel karrieretradition for hende, at hun jævnligt flytter sig rent fagligt, så hun kan matche nye opgaver med nye kompetencer. Hun er oprindeligt uddannet kontorassistent, men byggede for en del år siden uddannelserne informatikassistent og EDB-økonom på. Senere blev der føjet endnu flere kurser og uddannelser til CV’et, og de aktuelle UCL-fag er kun de nyeste skridt for hende mod nye værktøjer og muligheder:

- Jeg har allerede bestemt mig for, at det næste fag, jeg skal tage er ”Forandringsledelse”, og der er flere andre fra holdet, der har de samme planer. Når man på den måde møder de samme deltagere uge efter uge efter uge til undervisningen, så giver det en vigtig tryghed og fortrolighed, fortæller Camilla Rix Johannsen. Hun fortsætter:

- Det betyder, at vi kan vende nogle ting i fortrolighed, fordi vi har lært hinanden og vores respektive organisationer, opgaver, problemstillinger osv. at kende. På den måde får vi en rigtig god dialog og kan give sparring på hinandens projekter. Det er kun en ekstra fordel og endnu en god grund til, at jeg gerne anbefaler andre HK’ere at tænke i uddannelse, kurser og kompetenceudvikling. 

 

SKAL DU OGSÅ MED PÅ ”FORANDRINGSLEDELSE”?

 
Med faget ”Forandringsledelse” bliver du kompetent til:
/ at kunne træde ind i og etablere forandringsprojekter og skabe overblik over, hvor projektet starter og slutter
/ at skabe overblik over de processer, der indgår i forandringer
/ at involvere kollegaer, så de er motiverede og deltagende i forandringsprocessen
/ at forstå og arbejde med din egen ledelse af forandringer
/ at forstå de ledelsesmæssige redskaber til forandringsprocesser

Praktiske informationer
Akademifaget er kompetencegivende (10 ECTS point). Du kan vælge at lade faget være en del af din samlede videreuddannelse - eller du kan tage faget som et selvstændigt forandringsledelseskursus. Akademifaget udbydes i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

 

STED: Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 17F, Odense (i HK Midt’s lokaler)

TID: Datoer: 10 mandage med start 6. september kl. 17-21; faget afsluttes med en prøve

FORPLEJNING: HK Midt sørger for kaffe/the og aftensmad

ØKONOMI: Prisen for dette forløb er Kr. 10.000,-
Omkostningerne til uddannelsen kan bl.a. dækkes via din overenskomst om aftalt uddannelse
eller omstillingsfonden. Tjek dine muligheder, før tilmelding.

For at starte skal du enten have en gymnasial uddannelse / en grunduddannelse for voksne
(GVU) / en relevant erhvervsuddannelse (EUD) / relevant uddannelse eller kompetencer
på tilsvarende niveau. Derudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

TILMELD DIG
til Susanne Hansen, UCL:
suha@ucl.dk, tel: 65 43 48 00
senest 14. august

SPØRGSMÅL?
Ring til Anne Marie Wils (HK Midt)
tlf. 28 12 06 49
Lars G. Schou (UCL)
tlf. 29 12 76 75