Susan havde en tung bagage med sig ind i voksenlivet, som i mange år holdt hende fra mange ting - bl.a. at tage en uddannelse. Det har hun nu, med en flot pragtpræstation, rådet bod på. For efter over 4 års nedbrud, perioder med angst og en PTSD mødte hun den helt rigtige "menneske"-arbejdsgiver. Det var med til at give hende mod og tryghed nok til at komme i gang med uddannelsen som boghandler, og nu står hun som 37-årig med flotte papirer på en god uddannelse.

Vi kan anbefale dig at bruge en lille halv time på at lytte med herunder, når Susan fortæller sin historie - og om den personlige sejr, det var for hende at trodse alle udfordringer. Den historie kan vi alle finde noget inspiration i! 


Susan fortæller bl.a. om:

  • mødet med butikschefen Jette, der kom til at gøre en stor forskel for hende
  • et fleksibelt uddannelsessystem på Tietgen Business, der hjalp hende godt igennem uddannelsen som boghandler
  • bøgernes særlige magi
  • dage med "tung dyne" - og kampen for at trodse dem
  • den store eksamen - og en flot anerkendelse
  • sit medlemskab af HK i hele uddannelsesperioden
  • sine drømme for fremtiden

 

Lyt med og del gerne, hvis du kender andre, der - som Susan - kunne bruge inspiration og et løft til at komme i gang med en uddannelse. Der er nemlig masser af mod og styrke at hente i Susans historie.   

 

 

Foto: Tietgen Business (tv. Susans tidligere underviser Tina Bladbjerg, th. Susan Kristensen)