Mand hopper på hovedet i swimmingpool på feriested

Arkivfoto: Colourbox.

For dig på DEA-overenskomst

Denne artikel er for dig, der er butiks-, kontor- eller lageransat på en overenskomst med DEA (Dansk Erhverv Arbejdsgiver). Er du på en anden overenskomst, så læs mere om dine rettigheder her.


Dansk lovgivning giver dig fem ugers ferie, men din overenskomst giver dig en ekstra uge oveni hvert år. Det er det, der kaldes den sjette ferieuge eller feriefridagene.

Der er lidt andre regler for denne uge, og det er nu, du skal være særlig opmærksom, hvis du arbejder på en overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Har du IKKE brugt alle dine feriefridage?

Har du feriefridage, der udløb 31. december 2021? Så skal du bede din arbejdsgiver om at få dem udbetalt nu. Fristen er den 20. januar!

Hvilke dage drejer det sig om?

Feriefridagene du blev tildelt i 2020. Det er de feriefridage, der har været til afholdelse i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. december 2021. På grund af overgangsordningen til den nye ferielov drejer det sig i alt om 6,67 dage.

Hvad sker der, hvis jeg ikke gør noget? 

Det er vigtigt, du selv beder din arbejdsgiver om at få pengene udbetalt, da de ellers frafalder.

Se også: Ferie, for dig der er handelsansat