I den mere formelle del af generalforsamlingen kan medlemmerne blive ført på en oplevelsesrig rejse gennem det forgangne år set fra HK Stat Nordjyllands perspektiv. Dernæst skal forsamlingen vælge formand og bestyrelsesmedlemmer, som skal varetage de statsansatte nordjyske HK’eres interesser i de kommende år.
- I HK Stat Nordjylland er vi tæt på de statslige nordjyske arbejdspladser. Vi er i hyppig kontakt med vores ca. 160 tillidsvalgte, vores 2200 medlemmer og arbejdsgivere på mange af de i alt ca. 250 statslige arbejdspladser i Nordjylland. Denne nærhed er afgørende for at vi som fagforening kan løse vores vigtigste opgave: At hjælpe medlemmerne med at udvikle et godt arbejdsliv med gode jobs, udviklingsmuligheder og hjælp, hvis arbejdslivet giver udfordringer, forklarer Jonna Vestergaard, formand for HK Stat Nordjylland.

Jonna Vestergaard, formand, HK Stat Nordjylland.
Deltagerne kan også glæde sig til at høre gæstetaler Rita Bundgaard til generalforsamlingen. Rita er formand for HK Stat og topforhandler for de i alt 175.000 statsansatte medarbejdere organiseret i Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU.
Hør om opsparing og HK's Jobbørs
Inden generalforsamlingen kan deltagerne besøge en række spændende stande med masser af informationer om bæredygtighed, pensionsordninger, bankforretninger, jobbørs, kompetenceudvikling m.v.
Når deltagernes fagpolitiske sult er ved at være mættet, kan HK’erne se frem til at stort tag-selv-bord med mangfoldige retter og kulinariske fristelser, som helt sikkert kan pirre smagsløgene.
Dybsindigt og morsomt foredrag
Som afslutning på aftenen underholder den kendte TV-vært Thomas Mygind med et foredrag om blandt meget andet de stadig stigende krav om, at alle skal yde mere med færre ressourcer – både professionelt og privat. Thomas Mygind leverer med sikkerhed både tankevækkende ord til hjernen og masser af humor, der motionerer lattermusklerne.
Corona-sikker generalforsamling
Under hele arrangementet overholdes regler og gode råd om at begrænse Corona-smitten og der vil være håndsprit og engangshandsker til rådighed. Ligeledes vil der være muligheder for at holde afstand i lokalerne.
- Jeg kan garantere, at vi vil gøre alt hvad vi kan for at deltagerne efter afslutningen på Generalforsamlingen kan forlade Aalborg Kongres- og Kultur Center fulde af fagpolitisk motivation, fyldte maver, trætte lattermuskler - og uden at blive udsat for Coronasmitte, slutter formanden for de statsansatte HK’ere i Nordjylland.
Fakta og tilmelding:
Det er gratis at deltage og medlemmerne kan få kørselsrefusion på 1,25 kr. pr. km. for udgifter til transport ved afstand på mere end 10 km mellem bopæl og Aalborg Kongres og Kultur Center.
Tilmelding sker let og enkelt her: www.hktilmeld.dk/4416. (Linket er udløbet pr 16/3 2022)
Foredragsholder Thomas Mygind