Kære medlemmer af HK Privat Nordjylland

Sommeren står for døren, og det betyder sommerferie for de allerfleste af jer. Sommerferien er ofte den længere ferie i ferieåret. Det giver ekstra god mulighed for virkelig at lade batterierne op, få slappet af og nå nogle af de ting, der ikke altid er tid til i hverdagen eller måske i det hele taget bare at give sig selv den frihed at lave absolut ingenting.
I år kan mange holde sommerferie uden de samme begrænsninger som sidste år. Og mange vil sikkert nyde at holde ferie med en anden frihed end sidste år - og måske bedre muligheder for at rejse, hvis det er det, man har lyst til. 

Bestyrelsen har besluttet, at oprette en side på Facebook for at give jer medlemmer og samarbejdspartnere større mulighed for at følge med i, hvad vi i bestyrelsen prioriterer, og hvilke aktiviteter vi arbejder med...
- Christina Madsen Kristiansen, formand HK Privat Nordjylland

 

Uanset hvor og hvordan du vælger at tilbringe ferien, så har du muligheden for at gøre det, som du og dine nærmeste har lyst til. Når hverdagen så melder sig igen, er du forhåbentligt klar til at tage fat på opgaverne med fornyede kræfter.

Generalforsamling

Christina Madsen Kristiansen
Generalforsamling marts 2022. 

I HK Privat Nordjylland holdt vi 10. marts 2022 den årlige generalforsamling, og det var heldigvis igen med fysisk fremmøde i Europahallen. Det var virkelig rigtig dejligt at se så mange af jer igen. Allerede nu kan I sætte kryds i kalenderen til næste års generalforsamling, som finder sted den 22. marts 2023.
Siden generalforsamlingen har bestyrelsen holdt halvårsstatus. Det er her, vi følger op på handleplanen for 2022. Vi evaluerer målene og holder fokus på, hvilken retning vi ser for HK Privat Nordjylland. I den forbindelse besluttede bestyrelsen, at formanden opretter en side på Facebook for at give jer medlemmer og samarbejdspartnere større mulighed for at følge med i, hvad vi i bestyrelsen prioriterer, og hvilke aktiviteter vi arbejder med. 
Vi sætter også fokus på generalforsamlingen i 2023. Hvad skal den indeholde, hvordan får vi opfyldt ønskerne, som vi har modtaget på generalforsamlingen. Vi håber, at vi ses til generalforsamlingen og tag din/dine kollegaer under armen til en hyggelig og forhåbentlig debatfyldt aften.

Overenskomst 2023 (OK23)

Løbeseddel til brug i kravsindsamlingen til OK23
HK Privat opfordrer medlemmerne til at indsende ønsker til OK23

OK23 står for døren. Arbejdet blev allerede italesat på generalforsamlingen, hvor sektorformand Simon Tøgern også satte lidt ord på. Der er indsamlet ønsker til overenskomsten fra Nordjylland, og vi har været på besøg flere på flere virksomheder i hele Nordjylland. Ønskerne fra medlemmerne er ved at blive behandlet, og de vil indgå i det videre arbejde med kravene til OK23. Efter sommerferien forsætter arbejdet med OK23. 

 

Ring til formanden

Hvis du har spørgsmål, noget du undrer dig over eller noget du gerne vil have en snak om, så husk på at du til enhver tid altid er meget velkommen til at ringe til os på tlf. 3364 1301 eller direkte til formanden på tlf. 2098 9191.
I kan med fordel følge siden her Christina Madsen Kristiansen, HK Privat Nordjylland | Facebook og se bestyrelsen på hjemmesiden her HK Privat Nordjylland - HK.

Til allersidst vil vi ønske dig og din familie en rigtig dejlig og velfortjent sommerferie.

Christina Madsen KristiansenFormand Christina Madsen Kristiansen 

Mange sommerhilsner
Afdelingssektorbestyrelsen for HK Privat
Formand Christina Madsen Kristiansen 
Næstformand Nina Møller Heidelbach, Alfa Laval Aalborg A/S
Lars Hedelund, HR Industries
Ina Bergen, Telenor A/S
Lone Lundgaard Jacobsen, FOKUS
Jorna Tilsted Bennetsen, Mejerigaarden A/S
Mette Licht, Aalborg Lufthavn 
Pia Anita Qvist Degn, Tandlægerne Vestergade, Frederikshavn
Jens Olof Andersen, KMD Aalborg
Henrik Røn Pedersen, suppleant, Nordjyske
Martin Sørensen, suppleant, Falck
Claus Gade Hansen, observatør, BUPL
Vivi Øland Rindsig, Aalborg Lufthavn
HK ungdom Martin Nymann, ATP