Irriteret og ætset tandkød, blottede tandhalse og forandringer i mundslimhinden.
Det er blot nogle af de skader, som landets tandklinikker i stigende grad kan registrere.
En ny undersøgelse fra tandlægeforeningen viser, at hver anden tandlæge gennem de seneste tre år oplever flere skader i mundhulen som følge af nikotin-/snus-/tobaksprodukter.
5-dobling af snusforbruget
Og tal fra Statens Institut for Folkesundhed bekræfter bekymringen.
Sådan, at det nu er mere end hver 10. dreng, der dagligt bruger snus e.l. – dertil kommer 10 procent, der bruger det jævnligt og små 30 procent, der sjældent bruger det.
Hos pigerne lyder de tilsvarende tal på 2, 5 og 25 procent.
En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at forældrene til børn i 6.-9. klasse nærmest intet aner om deres børns forbrug af nikotin- og snusprodukter.
Læs også: Tandklinikassistenter kan bidrage til de 18-21-åriges tandpleje