Nu er det snart tid til at forhandle nye overenskomster. Overenskomsten handler om dig. Derfor er du naturligvis som medlem af HK Handel med i processen. 

Du får nu mulighed for at fremsætte dine ønsker til OK23 for Mette Høgh, formand for HK Handel. 
Mette Høgh, formand for HK Handel
Mette Høgh, formand for HK Handel, og nøgleperson i forhandlingerne om den nye overenskomst. 

Mødet finder sted: onsdag den 12. oktober 2022 kl. 18.00 – 21.00 på Gartnervej 30 i Aalborg. 

Vi har en masse spørgsmål – og vi vil gerne høre dine svar… 
HK Handel Nordjylland opfordrer alle medlemmer til at deltage i dialogen og overveje for eksempel følgende spørgsmål: 

Arbejdstider: Hvordan kan vi med OK23 sikre bedre vilkår for arbejdstider?
Hvad er en rimelig løn – for dig og dine kolleger? 
Hvilke forhold på din arbejdsplads vil du gerne have indflydelse på?
Får du som børnefamilie hjælp til en god balance mellem arbejds- og familieliv via overenskomsten? Og hvad med dig, der er elev eller senior?
Har du via overenskomsten gode muligheder for at uddanne dig?

Har du helt andre idéer til overenskomsten? Brug dit medlemskab i HK til at få direkte indflydelse på den nye overenskomst og dermed rammerne for dit arbejdsliv. 

Vi glæder os til at mødes med dig. På gensyn.

PS: Husk at tilmelde dig på: https://hktilmeld.dk/4961. Så ved vi, hvor mange smørrebrød vi skal bestille. (Linket er udløbet pr 17/10 2022)